ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

ModellervoksLige i tide til efterårsferien får du her en rigtig nem opskrift til at lave dit eget modellervoks, som dine børn, børnebørn eller andre ungdommelige sjæle kan more sig med. Det kræver faktisk kun to ingredienser, så det skulle være til at finde ud af.

Så find en skål og kom 240 gram majsstivelse og 16 spiseskefulde af en valgfri håndcreme eller balsam fra Young Living i. Miks de to ingredienser med dine renvaskede hænder, indtil det er blandet godt sammen og føles blødt og dejligt. Tilsæt lidt ekstra af majsstivelse eller creme/balsam, hvis det ikke har opnået den ønskede konsistens. Hvis du ønsker at farve dit voks, anbefaler jeg at bruge naturlige farvestoffer til levnedsmidler. 

Så er det blot at lege løs enten i fri fantasi eller ved brug af udstikkere eller forme. Husk at opbevare modellervoksen i en lufttæt beholder, når det ikke er i brug. 


Wow, skrev jeg virkelig det i overskriften?!

- virker olierne ikke?!

Det korte svar er selvfølgelig nej - olierne virker og er fantastiske hjælpere i vores hverdag. Der findes dog nogle tilfælde, hvor brugeren ikke får det ønskede resultat eller virkning ud af olierne, og det skal vi kigge nærmere på i dag. Helt præcist vil jeg komme med fem grunde til, at det ønskede resultat kan udeblive:

1. Duftolier virker ikke på samme måde som terapeutiske olier
De fleste vil nikke genkende til, at der som oftest er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det gælder i særlig høj grad inden for æteriske olier, hvor der er meget stor forskel på en duftolie købt på et marked, i Matas eller en helsekostforretning og så de terapeutiske olier fra for eksempel Young Living. 98% af alle æteriske olier er duft- eller smagsolier, som udelukkende har den egenskab at dufte eller smage af noget. Så hvis du insisterer på at købe en olie til 40 kr., så får du lige nøjagtig, hvad du betaler for. I bedste fald får du en ringe effekt ud af din olie, mens du i værste fald kan gøre skade på dig selv. Det er netop grunden til jeg altid siger til folk, at jeg udelukkende kan stå inden for olierne fra Young Living og at jeg på ingen måde vil stå til regnskab for deres oplevelser, hvis de så alligevel bruger en billig duftolie. Young Living er det eneste oliefirma i verden med egne farme spredt udover hele verden, de har deres egne destillerier, udlært personale på farmene, de høster når de økologiske planter lige præcis har nået deres topmål og så fylder de også selv olien på flaskerne, så de er sikre på indholdet. Ingen af de andre producenter af terapeutiske olier har det samme kvalitetsprogram som Young Living - de fleste firmaer gør intet andet end at købe olierne ved en producent og fylde dem på flasker. Så hvis du før har forsøgt dig med en duftolie, vil jeg anbefale dig at købe en kvalitetsolie i stedet og se om virkningen ikke er anderledes.

2. Der findes ikke en korrekt olie til alle
Vi er alle født forskellige og hurra for det. Det betyder samtidigt, at vi ikke altid kan anvende det samme produkt og forvente det samme resultat. Tænk for eksempel på hvor mange forskellige shampooer der findes på hylderne. Selvfølgelig skyldes det også en masse producenter, der vil have en bid af kagen, men du har garanteret prøvet flere forskellige shampooer gennem dit liv, hvor nogle får dit hår til at føles helt forkert. Denne shampoo var så ikke til dig, men så prøver du naturligvis bare en anden, og bingo - den næste i rækken var perfekt til dit hår. Anbefaler du så denne shampoo til en god veninde, så er hun måske ikke lige så imponeret, for hendes hår har ikke naturligt krøl og er i øvrigt mere fedtet end gennemsnittet. Det samme gælder for olierne, hvor de fleste mærker en fantastisk lindring af deres hovedpine ved at bruge pebermynteolien. For mig er pebermynte dog ikke det rigtige valg, da jeg oplever en bedre effekt med PanAway eller Deep Relief. Det er også meget forskelligt fra person til person, om de bruger lavendel, cedertræ, baldrian eller Peace & Calming til at falde i søvn. Hvis du søger efter hjælp og inspiration i diverse opslagsværk, vil du også se en liste med forskellige olier til hver enkelt udfordring, for der findes simpelthen ikke én olie til alle. Så får du i første omgang ikke det ønskede resultat, så prøv en anden olie på listen og mærk efter, om det gav en forskel. 

3. Olierne virker ikke, hvis du bruger dem forkert
Det giver næsten sig selv, men hvordan bruger man så olierne korrekt? Det kommer fuldstændig an på, hvad du skal have hjælp til. Hvis du for eksempel har ømme og trætte muskler efter en omgang træning, så kunne Aroma Siez være et godt bud. I denne situation vil du få den største virkning ved at smøre olierne direkte på dine trætte muskler og ikke begynde at inhalere olien fra flasken. Til ømme muskler kan jeg i øvrigt anbefale den nye Cool Azul Sports Gel, som er en lækker aloe vera baseret gel som ikke fedter og straks giver lindring til de ømme ben og balder - og her giver det sig selv, at den naturligvis skal smøres på de ømme steder. Hvis du føler dig lidt trist og doven, kan det være en god idé at inhalere en af olierne fremfor at smøre den under fødderne. Når det har noget med vores følelser at gøre, er inhalering det bedste alternativ. Tænker du mere i udrensning af kroppen, så vil et par dråber citronolie fra den nye plusserie give mere gavn i dit drikkevand og dermed indvortes fremfor at bruge olien i din diffuser. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst anvender olien, er du altid velkommen til at spørge.

4. Olierne virker kun, hvis du bruger dem ofte nok og i de rette mængder
Igen giver det næsten sig selv, selvom jeg nogle gange bruger sætningen: det kræver bare en dråbe. Det er sådan set også ganske sandt, men det er klart at denne ene dråbe ikke virker uendeligt. Det samme er sådan set gældende, hvis du skal have noget smertestillende medicin efter en operation. Her virker din morfin aldeles fortrinligt de første par timer, men det er jo ikke nok med denne ene pille. Du bliver nødt til at tage en mere senere på dagen, og det skal måske fortsætte i seks dage. Sådan er det også med olierne, hvor du sagtens kan opleve en lindring for en stund, men alt efter din udfordring kan det være nødvendigt at anvende mere olie efter en rum tid. Du kan selv mærke, hvornår det er på tide med en ny påføring. Så er der det med mængden af olie - nogle gange kan en dråbe være nok, men står du overfor en større udfordring, så kræver det altså noget mere olie. Du kan ikke forvente, at en dråbe straks forstærker dit immunsystem så meget, at alt er fryd og gammen. 

5. Olierne virker kun, hvis du bruger dem
Det lyder sikkert som den mest åndssvage grund, men der ligger faktisk meget sandhed bag det. Jeg har oplevet, at folk slet ikke har åbnet for olierne, før de allerede er gået i panik og stiller en masse spørgsmål. Det er nødvendigt at komme stille og roligt i gang og mærke, hvad olierne gør for din krop. Hvis jeg spørger en bruger, hvordan det går med olierne, så kan enkelte synes at det ikke rigtig har gjort en forskel. Når jeg så spørger ind til, hvad de har gjort, så viser det sig, at de kun lige har duftet til olierne og så gemt dem væk i et skab. Selvom olierne er helt fantastiske, så hjælper de altså ikke ved at blive puttet ind i et skab eller forblive i æsken. Så hiv olierne frem, hvad har du at miste - tænk hvis det rent faktisk hjælper!

Der findes mange millioner brugere af terapeutiske olier i hele verden. Fælles for dem er at de finder en enorm glæde ved olierne og har fundet ud af at bruge dem i hverdagen til at få mere kvalitet i livet. Du kan også sagtens blive en del af denne gruppe, så fortvivl ikke hvis du støder på lidt bump på vejen. Forhåbentligt kan de ovenstående fem punkter hjælpe dig på vej - ellers er jeg som altid klar på at hjælpe dig.


TankerI løbet af en dag kan vi blive påvirket af mange forskellige indtryk både fra familie, arbejde og omgivelser. Det kan være indtryk, der kan efterlade os forhåbenligt glade det meste af tiden, men vi ved allesammen godt at visse indtryk kan efterlade os stresset, irritabel og fortvivlet. I disse tilfælde kan du heldigvis finde god hjælp i olierne, der alle har en enorm virkning på vores følelsesregister. 

Før du bliver præsenteret for nogle af olierne, vil jeg først komme med tre gode måder at bruge olierne på i forhold til at inhalere olierne:

  1. Put en eller to dråber i din håndflade og gnid hænderne sammen, hvorefter du tager hænderne op til næsen og inhalerer
  2. Fordel olien i din nakke, bag øerne, i tindingen eller på dine håndled
  3. Brug din diffuser til sprede duften ud til hele rummet

Så er vi vist klar til at kigge nærmere på nogle af de olier, du kan bruge.

Hvis du føler dig irriteret over ene af røde lys på vej til arbejde eller en provokerende mail i din indbakke, så er du langt fra den eneste der til tider har en følelse af at alt går imod dig. Uanset gruden til din irritation så brug et par minutter på at skifte fokus og få hjælp fra en af disse olier:

  • Stress Away hjælper dig til at slappe af og skabe en behagelig atmosfære
  • Forgiveness hjælper dig til at tilgive dig selv, andre og situationer som har fodret et negativt tankemønster
  • Release hjælper dig til at slippe vrede og frustrationer og giver dig jordforbindelsen tilbage

Udover at bruge disse olier kan du overveje at bruge 10 minutter, hvor du sidder helt stille for at komme til dig selv igen. Mediter gerne hvis du kan finde ud af det - bare sørg for at tage en time out. Du kan også snakke med eller ringe til en god ven for at få snakket ud omkring din irritation. Nogle gange skal du slet og ret sørge for at dine mest basale behov er dækket, så måske en lille lur eller en sund snack var på sin plads? Du kan også gå en lille tur, komme ud i naturen mens du siger til dig selv, at du er fuld af kærlighed og tilgivelse. 

Hvis du i stedet føler, at du sidder fast og slet ikke kan genkende dig selv - uanset om du kender grunden eller ej, men måske et uventet brud med kæresten eller et uafsluttet skænderi, du kan føle dig fanget i hverdagens trummerum eller fuldstændig følelsesforladt, så kan du overveje at bruge en af disse tre olier:

  • Awaken hjælper dig til større selvforståelse, derpå en opvågning og evnen til at udnytte dit fulde potentiale
  • Sacred Mountain hjælper dig til at føle dig stærk og bemyndiget og giver dig en følelse af jordforbindelse og sikkerhed
  • Citrus Fresh hjælper dig til at blive beroliget, men samtidigt give dig et pift af fornyet energi og glædesfølelse

Sammen med olierne er det vigtigt, at du har fokus på selvpleje eventuelt i form af en stille aften derhjemme uden alt for mange påvirkninger. Du kan også skrive dine følelser og tanker ned i en dagbog eller på et stykke papir. Du kan lave en liste med ting, som du er taknemlig for eller måske ligefrem skrive et brev til én, som du bestemt ikke tager for givet. Uanset hvad du gør, husker du at sige til dig selv, at du vælger og fortjener at være glad. 

Føler du dig fuldstændig overvældet over alle dine mange gøremål såsom at få betalt regninger i tide, skrive under på dine børns sedler, sørge for at få handlet, besvaret dine sms'er og holde styr på familien, så tag en pasuse fra dit kaos og forkæl dig med en af disse olier i stedet:

  • Transformation hjælper dig med at give slip på negative tanker og vaner og erstatte dem med opløftende tanker
  • Peace & Calming II hjælper dig til at udnytte din positive energi alt imens olien beroliger dig
  • Grounding hjælper dig til at forstærke din spiritualitet og fremmer følelsen af klarhed i din hverdag

Efter at have inhaleret olierne bør du fokusere på mindfulness og nuet - eventuelt ved hjælp af dybe vejrtrækninger. Sørg for at uddelegere arbejdet så du ikke hænger på det hele og husk at det er okay at sige nej nogle gange. Du kan også prioritere dine gøremål, så du får en reel fornemmelse af, hvad der i grunden er mest vigtigt og hvad der kan vente. Sig til dig selv at du giver slip på følelsen af at være bebyrdet og nu kan se klart.

Lad mig endelig vide hvis du har forslag til andre olier, når følelserne løber af med dig. Sker det tit, kan du overveje at kigge forbi til en følelsesmæssig afbalancering


Jeg er netop hjemvendt fra London, hvor der i weekenden var en stor oliekonference for hele Europa - ja, der var endda deltagere med fra USA og Asien. Jeg behøver næppe gøre det store for at overbevise jer om, at det var en kæmpe oplevelse. Ganske ligesom det var en fantastisk oplevelse sidste år i Berlin, der var min første tur udenlands med Young Living. 

Vi var 11 danskere afsted og belært af sidste år sørgede jeg for at have lidt tid til sightseeing både før og efter konferencen. I løbet af to dage går det virkelig løs med en hulens masse ny og inspirerende viden, hygge med andre olietosser, overdådige måltider og præsentation af nye varer. Men som sagt fik jeg også lagt tid ind til både bus- og sejlture i London, afternoon tea og lidt shopping. 

Selve konferencen blev afholdt på intet mindre end det legendariske Wembley Stadium - og så var vi var indkvarteret på Hilton lige ved siden af, så der var ingen smalle steder. Vi havde ganske vist også købt VIP-pakken, så vi var sikret de bedste sidepladser, goodiebags med lækre sager og adgang til et særligt VIP-område. Men hovedattraktionen var naturligvis alle de interessante folk, der delte ud af deres viden på scenen. Nu er det anden gang jeg møder direktøren af firmaet, Mary Young, og jeg er lige så fascineret som sidst af hendes viden, drive og tilgængelighed. Noget jeg også havde set frem til var naturligvis at se, dufte, smage og røre ved alle de nye produkter, som blev lanceret her i Europa. Der vil ikke komme en lang forklaring til hvert enkelt produkt i dette indlæg, men efterhånden vil du nok få en historie eller to om disse nyheder. Særligt interesseret var jeg dog i Thieves vaskemiddel, einkorn mel og pasta, Plus olierne der må indtages og bruges i madlavning og HydroGize, der er en drikkeflaske som laver lavet brintberiget vand fyldt med antioxidanter. Værd at nævne er også sportsgelen Cool Azul til lindring af ømme muskler efter sport og Shutran Shave Cream til at give mænd en mere tæt og skånsom barbering. 

Selvom der er et par måneder til jul, blev julevarerne også præsenteret. Hvis du har lyst til at se mere til julevarerne, så kommer Young Living til Danmark den 2. november i Aarhus området og den 3. november i Københavnsområdet for at præsentere sagerne. Det kan i allerhøjeste grad anbefales at tage med, da der er tale om både lækre produkter og ikke mindst til gode priser. 

636098135589543914

Ingen konference uden hygge iblandt deltagerne. De fleste af de danske deltagere har jeg mødt flere gange efterhånden, og det er altid så hyggeligt at mødes til lige dele grin og vidensdeling. Men det er bestemt også nemt at få sig en snak med entusiaster fra andre lande, for med en fælles passion for olierne er det altid nemt at starte en samtale, og alle fortæller gerne med julelys i øjnene deres bedste oliehistorier.  

Så nu er jeg fyldt op med ny energi og masser af ny viden. Jeg glæder mig til at dele begge ting både med mit team, men også med helt nye folk. I løbet af efteråret kommer jeg ud til flere olie introduktionsaftener, hvor jeg fortæller helt basalt om olierne og deres virkning. Derudover har jeg mine månedlige olieaftener i klinikken, hvor vi er en flok glade mennesker, der samles til hygge og vidensdeling. Sig endelig til hvis du gerne vil med en af disse aftener. 

Så bliver det spændende, hvor jeg skal hen næste år. Jeg spekulerer faktisk i, om jeg skulle tage med til den helt store verdenskonference i USA - det kunne være ret stort!


HÃ¥rtabTænk at noget så simpelt som vores hår på hovedet kan have så stor betydning. Nogle snakker ligefrem om at deres personlighed sidder i håret, så et tab af håret vil for dem være en stor ulykke. Der er flere måder, at vi kan miste vores hår, hvoraf alderen er den mest definitive dræber. Så er håret begyndt at blive lidt tyndt og bliver der længere mellem hvert hårstrå, så er det nok værd at læse videre. 

Fremgangsmåden er ganske simpel. Hver aften lige før sengetid skal du massere en til to dråber af både cedertræ og rosmarin ind i hovedbunden. Begge olier er fantantiske som hårpleje og såmænd også til din hudpleje. Olierne er med til at styrke håret og opretholde en sund hovedbund. Cedertræ er i øvrigt en effektiv hjælper i forhold til at få en god nats søvn, så det kan være en ekstra bonus af at påføre olien lige før sengetid. 

Jeg er simpelthen så vild med olierne og det faktum, at de er så nemme at bruge til alle mulige udfordringer. Nu som her hvor du blot masserer et par dråber ind i hovedbunden og allerede efter et par uger bør du kunne se en mærkbar forskel - det tror jeg alle kan finde ud af.