Lavendel bliver nogle gange kaldt for oliernes svar på en schweizisk armekniv, da den kan bruges som en førstehjælper til et utal af udfordringer. Naturligvis kan lavendelolie ikke save en pind over eller åbne din rødvin, men olien er en perfekt hjælper til små sår og rifter, småbrændt hud efter kontakt med varmt vand eller uv-stråler, stoppe kløen efter insektbid eller kontakt med brændenælder eller tidsler og som et grundlæggende middel til at berolige både krop og sind i stressede situationer - nå ja, og glem ikke alt det gode den gør i din hudpleje.
Så hvis lavendel er en schweizisk armekniv, så er citron til gengæld oliernes svar på gaffatape. Brug citronolie til at fjerne olie eller fedtpletter og ikke mindst uønsket klister på gamle marmeladeglas eller en nykøbt vare med en prisseddel der bare ikke vil gå af - start med en dråbe og se hvordan selv den mest genstridige klister lige så let ruller af. Brug også citronolien til at løsne rustne skruer som ellers ikke vil rykke sig en tomme. I den kommende tid vil insekter ufrivilligt klistre sig til din forrude i bilen, og de har det med at sætte sig fast. Her kan du også komme en dråbe olie på de mest ihærdige insekter. Sammen med tea tree olien kan du også bruge citron til at rense dine kromfælge på bilen. Foruden disse praktiske anvendelsesmuligheder som i øvrigt også tæller daglig rengøring i hjemmet, så giver citronolie dig klarhed i sindet og et ekstra skud energi. Olien har også en udrensende effekt på kroppen og vores organer og pifter enhver tår vand eller tør hvidvin op.
Der findes nogle få olier, som primært har ét formål, men langt de fleste kan anvendes til et hav af forskellige ting. Det er simpelthen bare med at prøve sig frem og stole på sin mavefornemmelse, hvilken olie man skal gribe ud efter i en givende situation.