ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

headache 1557802 960 720Hvor er det bare irriterende, når en hovedpine kommer snigende eller måske ligefrem angriber med fuld styrke. Heldigvis findes der måder at lindre en hovedpine uden at bruge kemikalier. En hovedpine er dog ikke bare en hovedpine, og den kan føles meget forskelligt alt efter årsagen bag. Jeg vil i dette indlæg komme ind på fire forskellige hovedpiner og måder at lindre dem på.

Klyngehovedpine kaldes også Hortons hovedpine og er kendetegnet ved anfaldsvis hovedpine med meget voldsomme smerter bag og omkring det ene øje. Anfaldene optræder i perioder/klynger og er oftest ledsaget af tåreflod, tilstoppede næsebor, hængende øjenlåg, rødt øje eller rastløshed og rammer mest mænd. Anfaldene varer mellem en halv time til to timer, men kan gentage sig flere gange i døgnet. Her kan du prøve dig frem med Valor og Deep Relief på områderne med smerter. Til sidst topper du op med Frankincense

Spændingshovedpine er den mest almindelige hovedpine og føles som en konstant smerte eller trykken - specielt omkring tindingerne eller i baghovedet og nakke. Smerterne er ikke så store som ved migræne og medfører meget sjældent kvalme eller opkast. Hovedpinen menes at opstå på grund af infiltrationer i nakken og i hovedbunden og ses tit i forbindelse med stress. Til lindring af spændingshovedpinen kan du med fordel fordele en til tre dråber Valor i panden, i tindingerne, bag ørerne og til sidst i nakken. Samme steder fordeler du nu samme antal dråber af PanAway. Til slut påfører du en dråbe eller to af pebermynte for ekstra lindring. Vent et par minutter mellem påføringerne så olierne når at trænge ind. 

Hovedpine forårsaget af bihulebetændelse er tit forbundet med feber og føles ret voldsomt. Til at lindre hovedpinen ved at mindske hævelsen og den medførte tilstoppethed kan du bruge R.C. og Breathe Again i området omkring dine bihuler - sørg for ikke at komme for tæt på øjnene. Til slut påfører du Deep Relief i samme område. 

Til sidst har vi migræne, som tit er arvelig. Migræne er en halvsidig, dunkende hovedpine som varer 4-72 timer. Smerterne er ofte ledsaget af kvalme og opkastninger, lysskyhed og lysfølsomhed. Start med at bruge M-Grain på området, hvor smerterne synes at komme fra. Derefter bruger du samme metode som ved spændingshovedpinen med Valor, PanAway og pebermynte. 

Jeg håber, at du med disse metoder kan lindre eller måske ligefrem fjerne en hovedpine. Alt efter styrke og varighed af din hovedpine kan det være nødvendigt at foretage påføringerne med jævne mellemrum. 


Thieves pÃ¥ fartenJeg har aldrig lagt skjul på, at det kan være lidt af en mundfuld at bruge olierne nogle gange. For hvad var det nu lige helt præcist, at blågran kunne bruges til? Og hvad er bedst til at understøtte min fordøjelse? Der kan være en del at holde styr på, men heldigvis findes der en masse hjælpemidler, så ingen af os behøver at være en ekspert for at bruge disse olier.

Det sagt så er det da fantastisk nogle gange bare at kunne bruge løs uden at skulle tænke så meget over tingene. Det gælder for eksempel disse tre ting, jeg vil snakke lidt om i dag. Tidligere har jeg fortalt om rengøringsmidlet med Thieves, tandpastaen har også været omtalt, men der findes stadig et hav af nyttige Thieves produkter. 

I dag skal det handle om små ting, du kan og bør have med på farten. De fylder ikke meget i håndtasken, og det er netop der, jeg altid kan finde mine mintpastiller, håndsprit og desinficeringsspray. 

Mintpastillerne vil jeg først og fremmest fremhæve for deres størrelse. Her taler vi ikke en bette knappenålshoved, men nærmere en tommelfingernegls størrelse, så den forsvinder ikke i munden lige med det samme. Det er naturligvis ikke på grund af størrelsen, at du skal vælge disse pastiller. Det er på grund af de naturlige og sukkerfrie ingredienser som blandt andet er den kraftfulde Thieves olie, men også pebermynte er med til at give en frisk ånde. Pastillen er dog mere end en mundfrisker. Den renser samtidigt ganen og dine smagsløg og er med til at lette din fordøjelse. 

Derudover vil jeg slå et slag for Thieves håndsprit. Den er uden vand, så den udtørrer ikke dine hænder ved brug. Det er en af grundene til, at jeg vælger denne håndsprit, men jeg kan også godt lide tanken om den tilsatte Thieves olie, som jo er med til at holde hygiejnen helt i top. Så dufter den også dejligt af olien i stedet for den sprittede dunst kendt fra andre håndsprit. 

Til slut har vi Thieves Spray. Den har jeg faktisk allerede skrevet om før, så smut forbi det indlæg for at blive klogere på, hvorfor du også må have denne spray med i tasken. 

Jeg har jo allerede fortalt om en masse ting, jeg har i min håndtaske. Eller håndtaske er nok så meget sagt, for jeg render jo nærmest rundt med en taske, der ikke ville kunne klare håndbagagekravene på en flyvetur. Sådan går det, når man forelsker sig i disse produkter og kan se fordelen ved at bruge dem i dagligdagen og dermed opnå en mere kemikaliefri hverdag.


Nitro

For trofaste læsere af denne blog kan det næppe komme som en overraskelse, at jeg ikke er særlig vild med energidrikke såsom Red Bull, Cult og Monster. Bevares, et skud energi kan de fleste af os trænge til, men behøver det at komme i så syntetisk form?

Derfor bruger jeg i stedet NingXia NITRO, når enten trætheden melder sig eller jeg skal udfolde mig fysisk. For mig er NITRO en fast følgesvend, når jeg hver tirsdag fester løs med en god omgang Bokwa - vel at mærke som instruktør så jeg kan ikke putte mig i baggrunden bare fordi jeg bliver lidt træt. NITRO fungerer ikke helt på samme måde som for eksempel Red Bull, som kan gøre dig lettere hyperaktiv her og nu for derefter at gøre dig sløv. NITRO giver kroppen et naturligt boost over en lidt længere periode, så det er ikke nødvendigvis en her og nu energi med spjættende lemmer til følge. Til gengæld er jeg i stand til at holde mig i gang længere tid end normalt, uden at det føles som om jeg har "dopet" mig. 

Netop derfor er der folk der bruger NITRO i almindelige dagligssituationer, hvor de trænger til et boost. Det kan være efter endt arbejde, inden der skal hentes børn, laves mad og hjælpes med lektier. Det kan også være efter et sent møde eller besøg hos familien, hvor du klokken 23 om aftenen skal til at køre en times tid - her giver NITRO dig lige nøjagtig det skud energi, du har behov for for ikke at falde i søvn. Nogle vælger at starte dagen med et lille shot som et alternativ til en kop kaffe. 

Indholdet i NITRO består blandt andet af en række juicer fra ni forskellige bær - blandt andet blåbær, kirsebær, solbær og hindbær. Derudover er der både B-vitaminer, ginseng og grøn the i produktet foruden otte olier, hvor især pebermynte, sort peber og muskatnød er med til at give et kick.

Så går du og føler dig lidt træt, vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på NingXia NITRO.


ØjencremeJeg hører til den del af befolkningen, hvor en øjencreme er absolut nødvendig. Ellers ville jeg rende rundt med de vildeste rander og poser under øjnene. Gennem tiden har jeg prøvet mange forskellige mærker: Biotherm, Recipe for Men, Bodyshop og Ole Henriksen for at nævne et par stykker. Generelt har jeg været okay tilfreds med allesammen, omend Ole Henriksens øjengel nok gjorde sit arbejde bedst for mit vedkommende. 

Det var derfor med en vis spænding, at jeg besluttede mig for at prøve Young Livings Wolfberry Eye Cream, da jeg havde tømt mit seneste Ole Henriksen glas. Jeg kunne egentligt godt lide den lidt kølige gel, men omvendt savner jeg det ikke nu, når jeg påfører denne creme. Den er rigtig nem at fordele og bliver optaget praktisk talt med det samme. Så har den en rigtig skøn duft, som jeg faktisk kan have glæde af hele dagen. Det sker jo, at jeg lige skal tørre mine øjne eller klø lidt, og det frigiver på ny noget af duften. Denne øjencreme er mindst lige så god som Ole Henriksens øjengel - jeg vil mægtig gerne sige, at den endda er endnu bedre, men i så fald taler vi nok om petiteser. Der er dog en lille bonuseffekt ved denne creme. Jeg tror ikke, at det som sådan er meningen eller en dokumenteret effekt, men jeg kan konstatere at efter jeg begyndte at bruge denne creme, så er mine øjenvipper altså blevet længere og bukker også på en anden måde som havde jeg brugt et værktøj til det. Nu er lange øjenvipper ikke et kæmpe ønske for mig, men jeg ved at mange kvinder er vilde efter det. Så hvis du tænker, at jeg har set ekstra bambi-like ud på det seneste, kender du nu min hemmelighed.

Der er dog en grund mere, hvorfor denne øjencreme nu er min foretrukne. Jeg er så vild med tanken om, at alle Young Livings produkter ikke indeholder nogen former for skadelige kemikalier eller syntetiske substanser. Jeg behøver ikke en gang at nærlæse ingredienslisten, for jeg ved at produktet er så rent som muligt. Det skal jeg omvendt også vænne mig til nogle gange, for det er ikke alle produkter, der har lige så lang levetid som konkurrende produkter, jeg før har anvendt. Min mundskyl holder sig for eksempel kun en 4 måneder efter køb, hvilket er nogenlunde det samme for mine snackbars. Det er selvfølgelig klart, at når der ikke bliver tilsat en hulens masse giftstoffer, så kan det heller ikke holde sig lige så længe - men ved du hvad? Det er bare helt i orden med mig.


ChakrasystemetDu vil ikke få serveret en lang beskrivelse af chakrasystemet i dette indlæg, for enten kender du allerede til systemet eller kan google dig frem til det. Så dette indlæg handler mere om, hvilke olier du med fordel kan bruge til de enkelte chakras. Du vil få præsenteret både en single og en blend - det vil sige en flaske med kun en olie i og en blandingsolie. Meningerne er mange omkring hvilke olier der passer bedst til de enkelte chakras, så du vil sagtens kunne finde andre forslag på andre blogs eller hjemmesider. Mine forslag stammer fra Artemis - en passioneret kvinde fra Australien, som jeg var så heldig at møde og lære af sidste sommer. Hun har mere end 15 års erfaring med olierne fra Young Living

Helt snydes skal du dog ikke for at høre lidt om chakrasystemet, så her kommer en kort forklaring. Chakrasystemet er et kommunikationssystem, hvor bevidsthedsimpulser suser frem og tilbage mellem hjernen og de indre organer. Denne færdsel foregår langs rygraden, hvor der er syv, psykiske centre der udmunder på forsiden af kroppen i syv chakras (hjul på sanskrit). Bevidsthedsimpulserne kommer både inde- og udefra. De syv chakras får informationer fra dine tanker, følelser og højere intuition indefra. De fem sanser og den omgivende verden giver informationer udefra. Chakras kan være i ubalance ved enten af være for åbne eller for lukkede eller helt blokeret, og de skal naturligvis helst være i balance. Hvert chakra formidler bestemte typer af energier og bevidsthedsindtryk, og det vil blive nærmere forklaret under de enkelte chakras.

1. chakra - Rodchakra:
Symboliseret ved farven rød og er forbundet med faste dele såsom hvirvelsøjle, knogler, tænder og negle. Har også med anus, tyktarm, endetarm og prostata at gøre. Her sidder relationen til jorden og den materielle verden. Står for livsenergi og tillid, stabilitet, gennemslagskraft og viljen til at lykkes. Du kan med fordel bruge Idaho Blue Spruce (blågran) eller Valor til at få balance i rodchakraet.

2. chakra - Harachakra:
Symboliseret ved farven orange og er forbundet med bækkenbund, forplantningsorganer, nyrer, blære og alle væsker såsom blod, lymfe, mavesaft og sæd. Har at gøre med de primitive følelser, sanselighed, kreativitet, erotik, forundring og begejstring. Her kan du bruge enten Patchouli eller Sensation.

3. chakra - Solar Plexus chakra:
Symboliseret ved farven gul og er forbundet med nederste del af ryggen, bughule, fordøjelsessystemet, mave, lever, milt og galdeblære. Står for personlig udfoldelse, bearbejdelse af følelser og oplevelser, indflydelse og magt, kraft og fylde samt visdom der vokser ud af erfaring. Balancer dette chakra med Lemon (citron) eller Clarity.

4. chakra - Hjertechakra
Symboliseret ved farven grøn og er forbundet med hjertet, øverste del af ryggen med brystkasse og brysthule, nedre lungeområde, kredsløbssystemet, hud og hænder. Har at gøre med kærlighed, medfølelse, sympati, uselviskhed, hengivenhed og healing. Til dette chakra vil jeg anbefale Rose eller Joy.

5. chakra - Halschakra
Symboliseret ved farven blå og er forbundet med hals, nakke og kæbeområde, stemme, luftrør, bronkier, øvre lungeområde, spiserør og arme. Står for kommunikation, kreativt selvudtryk, åbenhed, uafhængighed og inspiration. Her vil du kunne bruge Geranium eller Sacred Mountain.

6. chakra - Pandechakra (Det Tredje Øje):
Symboliseret ved farven indigo/violet og er forbundet med ansigt, øjne, ører, næse, bihuler og centralnervesystemet. Her sidder din intuition, udvikling af indre sanser og mentale kræfter. På dette chakra ville jeg bruge Cedarwood (cedertræ) eller Dream Catcher.

7. chakra - Kronechakra:
Symboliseret ved farven hvid, lys violet, sølv eller guld og er forbundet med hjernen og kranium. Står for kosmisk bevidsthed, perfektion og forening med den universelle væren. Prøv dig frem med Sacred Frankincense eller 3 Wise Men.

Synes du at det bliver for meget med så mange olier, så kan jeg glæde dig med, at Harmony indeholder olier, der hjælper på alle chakras, så det er din universalløsning. Står du med en klar følelse af, at den er helt galt med for eksempel dit halschakra, så vil jeg dog vælge at bruge en af de nævnte olier dertil for ekstra effekt.