ØrepineAlle har vist prøvet at have udfordringer med ørerne på et eller andet tidspunkt i deres liv - nogle endda regelmæssigt. Alt lige fra ørepine til infektioner, tinnitus, tab af hørelse og betændelse er netop en pine, så i dag vil jeg fortælle om forskellige olier til at lindre denne pine.

Først og fremmest vil jeg slå en ting fast: Du må ALDRIG putte olier direkte i øret. Olierne skal påføres på øret og flippen, bag eller foran ørerne eller ved at komme olier på en tot vat og forsigtigt sætte det på plads i øret, men selvsagt ikke helt ind i øret. Jeg foretrækker at putte olierne bag mine ører og så eller fordele resterne på øret og flippen.

Ligesom med så mange af de andre udfordringer, vi hver især står overfor, så findes der desværre ikke en bestemt olie for alle. Gudskelov er vi alle sammen forskellige fra hinanden, så hvad der virker på mig, er ikke altid den rigtige olie for dig. Som regel vil 80% dog have gavn af de anbefalede olier til en specifik udfordring, men skulle du tilhøre de sidste 20% så fortvivl ikke. Der findes også en god olie til dig, og i de kommende oversigter vil jeg nævne flere olier til hver udfordring, så mon ikke du kan finde frem til din favorit?

Først skal vi finde olier til en helt almindelig ørepine. Pinen kan skyldes en pludselig ændring af lufttrykket under en flyvetur for eksempel, en sprængt trommehinde, at du skærer tænder om natten, har ondt i halsen eller måske halsbetændelse, fået en blokade af ørevoks eller simpelthen har fået et fremmedlegeme i ørerne. Som regel vil en ørepine kun finde sted i et øre af gangen, men det kan godt ramme begge ører på en gang. For at lindre en ørepine vil jeg anbefale at prøve enten basilikum, Melrose, ImmuPower eller en blanding af baldrian og karryplante

Så kommer turen til øreinfektioner, der kan forekomme ved mellemørebetændelse eller bihulebetændelse. Det kan også skyldes en kronisk ørebetændelse, der måske endda spreder sig til det ydre af vores ører. Her vil jeg foreslå at bruge tea tree, Melrose, Purification eller en blanding af enten myrra og rosmarin eller eucalyptus og palo santo.

Hvis du i stedet døjer med tab af hørelse, vil jeg anbefale at kigge nærmere på Valor, karryplante, Purification, enebær eller pebermynte.

Sidste udfordring i dag drejer sig om tinnitus, hvor jeg vil foreslå at prøve en blanding af karryplante og enebær.

Jeg håber, at du vil kunne finde lindring i en af disse olier, hvis du skulle være så uheldig at rende ind i en udfordring med dine ører. Har du erfaring med andre olier til brug ved dine ører, så kom endelig med din historie under kommentarerne. 

Kommentarer  

#4 Jimmi Linde Kjeldsen 29-06-2018 13:15
Hej Lis
Der findes mange gode olier til huden, hvoraf de mest alsidige er lavendel og geranium. Til problemhud bliver tea tree tit fremhævet, men patchouli og frankincense er bestemt også værd at prøve af. I starten af juni kom jeg med en opskrift på en lækker creme til især tør hud, men den vil måske også kunne hjælpe dig med dine sår og kløe. Opskriften kan du læse mere om her: https://jimmilk.dk/147-creme
#3 Lis Lind 29-06-2018 13:08
Hej jimmi jeg har et spørgsmål til dig, hvilken olie du vil anbefale til problem hud, da lægerne ikke kan hjælpe. Jeg har rigtig meget sårdannelse da huden klør
konstant med små ligesom blister, på hele kroppen, men alligevel mest på armene.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Lis Lind
#2 Jimmi Linde Kjeldsen 08-01-2018 09:01
ImmuPower er en smule i samme kategori som Thieves, da begge olier kan have en positiv effekt på dit immunsystem. Så den vil være rigtig god at bruge her i vintertiden for at støtte kroppens eget forsvar. Der hvor de to olier udskiller sig mest er, at Thieves primært er skabt til det fysiske, hvor ImmuPower også har en god effekt på det psykiske og dit humør. ImmuPower har nogle opløftende olier i sig som giver både krop og sind mere energi. Den er derfor også god til de folk, som giver og ofrer så meget af sig selv, at de rent faktisk ender med at gøre skade på sig selv.
Jeg håber, at denne simple forklaring hjælper dig videre og tak for din interesse i min blog.
#1 Lene 07-01-2018 10:11
Hej Jimmi
Ved du mere om anvendelse og applikation af Immupower. Jeg er ikke så skrap til engelsk, så det er altid dejlligt, når du fortæller om produkterne på dansk....kh Lene

You have no rights to post comments