I dag skal du have en historie om en olie, der måske ikke ligefrem har forandret folks liv, men i hvert fald beriget folks liv - det er Abundance, som på dansk betyder overflod.
Det er en de olier, som dukker op i samtaler hist og her - faktisk har jeg hørt så mange gode historier, at jeg nu har kastet mig over den. Denne olieblanding indeholder myrra, patchouli, appelsin, kryddernelliker, kanel, frankincense, ingefær og sortgran. Den er lidt spicy i duften, men ikke mere end både mænd og damer kan bruge den som en parfume. Olien er ganske enkelt skabt til at tiltrække velstand og overflod i dit liv ved at balancere både energi og tanker, så livet føles lettere. På denne måde bliver du også mere modtagelig for at se mulighederne og alle gaverne i din hverdag, og dine bekymringer letter som dug for solen.
- men jeg lovede dig jo nogle historier fra den virkelige verden, og de kommer lige her:
En var begyndt at bruge Abundance som parfume og allerede dagen efter var hun til en koncert blevet opgradet til VIP sammen med hendes mand. En anden havde lånt penge til en ven, men aldrig set skyggen af en afbetaling. Til sidst havde hun faktisk afskrevet nogensinde at få pengene igen, men efter at have brugt Abundance henvendte vennen sig pludseligt og ville gerne betale hende tilbage. Andre fortæller, hvordan de blev opgraderet til business class på deres flyrejse, mens andre bare nyder små succeser i deres hverdag. Så er der denne kvinde, som skulle købe en gave. Uden at have undersøgt tilbud og priser var hun gået ind i en butik for at købe et skønhedsprodukt blot for at blive mødt med den gode nyhed, at dette produkt netop var sat ned med 20%. Desuden fik hun selv en gratis håndcreme med. Sidste historie handler om en konkurrence vi netop har haft i en oliegruppe her i Danmark. Vi skulle fortælle om vores favoritolie og hvordan vi bruger den. En fortalte om netop Abundance, hvilket inspirerede andre til at prøve denne olie. Vinderen af konkurrencen måtte efterfølgende krybe til korset og fortælle, at hun efter at have læst historien netop var begyndt at bruge Abundance og nu stod hun som vinder.
Om det skyldes rent held må du selv bedømme, men der er ingen tvivl om, at Abundance som parfume vil være meget sundere end de gængse parfumer på markedet - og tænk sig hvis du så ovenikøbet tiltrækker held og overflod?