Hvem elsker ikke lune popcorn?
Bare krybe sammen i sofaen med god underholdning i fjernsynet og så en skål med nypoppede popcorn. Eller måske foretrækker du dine popcorn i venners selskab sammen med et fængende brætspil? Uanset hvad kan du peppe dine popcorn op i et utal af varianter med Young Livings Plus olier, som alle er godkendt til brug i madlavningen. Min favorit har længe været popcorn med oregano, men hvorfor ikke kaste sig over de 15 andre Plus olier - med citron kan dine popcorn få en lækker, frisk citrussmag. Med Thieves får du en mere julet og krydret smag. Kardemomme er et fantastisk krydderi i bagværk og gryderetter, men mon ikke det også kunne fungere sammen med popcorn, måske sammen med et par dråber appelsin?
Uanset din favoritolie er fremgangsmåden den samme. Du starter med at poppe dine popcorn på sædvanlig vis - det er lige meget om det er i en mikrobølgeovn eller i gryde. Om du popper dem i smør, rapsolie eller kokosolie styrer du også fuldstændig selv. Du skal bare huske at salte dem efter endt popping, med mindre du selvfølgelig ønsker en sød variant med sukker og pebermynte. Samtidigt smelter du 10-20 gram smør alt afhængig af din mængde popcorn. Lad smørret køle ned til cirka 35 grader, hvorefter du kommer din ønskede olie i smørret. Antallet af dråber olie afhænger meget af din olie. En stærk olie som oregano, pebermynte eller Thieves vil jeg kun bruge 3-4 dråber i mit smeltede smør. Vælger du i stedet en citrusolie, så kunne 8 dråber nok godt finde vej i mit smør. Når smør og olie er blandet sammen, så hælder du blot blandingen over dine lune popcorn og vender det hele godt rundt, så smørret er fordelt udover alle popcorn. Du skal muligvis prøve dig lidt frem for at finde den rette blanding til din normale mængde popcorn. For meget smør kan godt gøre dine popcorn for bløde.
Jeg plejer at poppe 75 gram popcorn og dertil bruge 10-15 gram smør sådan lidt på øjemål. Heri kommer jeg de 3-4 dråber oregano. Så har du lidt at gå ud fra.
Lad mig endelig høre hvis du finder frem til en absolut skøn blanding.