Stjernetegn

Der er skrevet en masse om de 12 stjernetegn, så dette indlæg vil ikke dreje sig om en masse baggrundsstof - jeg kender heller ikke nok til astrologi til at kunne slå mig op som bare en lille ekspert. Det sagt så synes jeg at stjernetegnene er fascinerende og læser da også mit horoskop fra tid til anden. Her vil jeg blot komme med tre træk ud for hvert stjernetegn sammen med de mest almindelige udfordringer, hvad der styrer dem og hvilken olie man kan bruge. Der er en hovedolie, men alt er relativt, så jeg har valgt tre ekstra olier som supplement. Der må godt være lidt at vælge imellem, da vi alle er forskellige.

Vædderen (21. marts til 19. april) er en naturlig leder, selvsikker og ligetil. Har tendens til hovedpine og stressrelaterede udfordringer og styret af hovedet, hjernen og øjnene. Pebermynte vil kunne hjælpe den udkørte vædder til at få ny energi samtidigt med at lindre stressrelateret hovedpine. Andre olier kunne være sort peber, rosmarin og citron.

Tyren (20. april til 20. maj) er målbevidst, praktisk anlagt og stabil. Har tendens til øm hals, stive nakkemuskler og tilbagevendende forkølelse og styret af halsen, nakken og skjoldbruskkirtlen. Eucalyptus kan hjælpe tyren til at lindre sin ømme hals og til en massage af de ømme nakkemuskler. Andre olier kunne være enebær, patchouli og peber.

Tvillingerne (21. maj til 20. juni) er alsidig, bramfri og nysgerrig. Har tendens til udfordringer i det respiratoriske system såvel som ømme og anstrengte muskler i nakken, arme og skuldre og styret af skuldre, arme, hænder og lunger. Bergamotte hjælper med at opretholde et sundt, respiratorisk system og sørger for at tvillingerne til stadighed er hurtige i replikken og får lindring til spændingerne i de ømme muskler. Andre olier kunne være lavendel, basilikum og geranium.

Krebsen (21. juni til 22. juli) er emotionel, uforudsigelig og tålmodig. Har tendens til mavesår og andre maverelaterede udfordringer såvel som halsbrand og væskeophobninger og styret af maven og brystet. Kamille hjælper til en bedre fordøjelse og beroliger maven. Andre olier kunne være fennikel, pebermynte og lavendel.

Løven (23. juli til 22. august) er dominerende, selvsikker og trofast. Har tendens til udfordringer med ryggen og hjertet og er styret af netop ryggen og hjertet. Rose hjælper med at sammentrække blodkarrene og kan lindre kramper omkring rygsøjlen. Andre olier kunne være merian, ingefær og citron.

Jomfruen (23. august til 22. september) er hårdtarbejdende, ansvarlig og socialt anlagt. Har tendens til stress, allergier, tilbagevende forkølelser, depression og forstoppelse og er styret af bihulerne, tarmene og det respiratoriske system. Frankincense hjælper den stresset jomfru med at berolige sindet, bekæmpe forkølelse såvel som at hjælpe med fordøjelsen. Andre olier kunne være ylang ylang, grapefrugt og timian.

Vægten (23. september til 22. oktober) er medfølende, diplomatisk og romantisk. Har tendens til nyresten og lændesmerter og er styret af nyrene, lænden og for kvinder også æggestokkene. Geranium hjælper kvindelige vægte med at balancere menstruelle hormoner og forebygger nyresten eller hjælper stenene med at passere. Andre olier kunne være basilikum, peber og frankincense.

Skorpionen (23. oktober til 21. november) er hurtigopfattende, beslutsom og loyal. Har tendens til feber, infektioner i kroppen og udfordringer med kønsorganerne og er styret af det reproduktive system og urinvejssystemmet. Jasmin kan styrke kroppen i kampen mod infektioner og kan lindre menstruationssmerter. Andre olier kunne være patchouli, lavendel og fennikel.

Skytten (22. november til 21. december) er eventyrlysten, intelligent og udadvendt. Har tendens til smerter i iskias, hofte og lår og kan nemt udsættes for stress og spændinger og er styret af lår, lever og hofter. Tea Tree hjælper den udadvendte skytte med at lindre bensmerter. Andre olier kunne være rosmarin, frankincense og bergamotte.

Stenbukken (22. december til 19. januar) er ambitiøs, praktisk anlagt og logisk tænkende. Har tendens til stive led, brækkede knogler og hudproblemer og er styret af knoglerne, tænderne, led og huden. Sandeltræ hjælper stenbukken med at slappe af og styrke knoglebrusken og er god til uren hud. Andre olier kunne være eucalyptus, basilikum og pebermynte.

Vandmanden (20. januar til 19. februar) er venlig, idealistisk og kreativ. Har tendens til åreknuder, skinnebenssmerter, kramper i benene og kredsløbssygdomme og er styret af skinnebenene, anklerne og kredsløbssystemet. Pomerans øger blodomløbet og mindsker forekomsten af åreknuder. Andre olier kunne være koriander, cypres og citron.

Fiskene (20. februar til 20. marts) er fantasifuld, intuitiv og forsigtig. Har tendens til udfordringer med fødderne såsom knyster, ligtorne og smerter og er styret af lymfekarrene, leveren og fødderne. Cedertræ lindrer ømhed i fødderne og modvirker væskeophobning såvel som mindsker forekomsten af fodsvamp. Andre olier kunne være pebermynte, bergamotte og frankincense.

Spørgsmålet er så, om du kan genkende dig selv i denne beskrivelse? Jeg synes faktisk, at jeg nikke genkendende til både beskrivelsen af min personlighed, mine udfordringer og alle fire olier er faste olier i mit sortiment. 

Kommentarer  

#3 Majlinda 01-11-2017 08:45
Lige i skabet! Kh jomfruen
#2 Lene 09-07-2016 21:45
:-) Jeg har en super olie til mine fødder (Copaipa) Jeg vil nu afprøve Cedertræ i stedet.
#1 Marie 08-07-2016 15:47
:lol:

You have no rights to post comments