Har du nogensinde besøgt et spacenter eller måske blot en større wellness klinik? Så har du helt sikkert også fornemmet den helt særlige duft, som de bruger. En duft som straks får dig til at slappe af og bare nyde tilværelsen. Det er naturligvis forskellige dufte, der bliver brugt, men mange af duftene går igen i deres blandinger - netop fordi disse dufte har en evne til at få os til at føle os afslappet og trygge.
Så hvorfor ikke genskabe denne stemning hjemme hos dig selv? Det kan sagtens være i forbindelse med et helt almindeligt bad eller måske mens du læser i en bog. Måske nyder du et glas vin og et dameblad eller har et par venner på besøg. Det vigtigste er, at du har lyst til at hengive dig til en afslappende atmosfære.
Den skønne blanding består af 4 dråber rosmarin, 4 dråber pebermynte, 3 dråber lime og 2 dråber lavendel. Et lækkert miks mellem noget friskt og noget afslappende. Så du skal blot komme disse dråber i din diffuser og lade spa stemningen begynde.