ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så startede jeg primært ud med kun at bruge olierne fra Young Living. Nu nyder jeg glæderne fra mange af firmaets andre produkter, så jeg kan få en mere kemikaliefri hverdag hele vejen rundt. Det gør jeg blandt andet ved at bruge Thieves vaskemiddel og opvaskemiddel. Begge produkter er plantebaseret rengøringsmidler uden kemikalier og syntetiske stoffer. Det er Thieves olien, som virkelig renser tøjet og de snavsede tallerkner igennem, men du skal ikke frygte at alt dit tøj nu kommer til at dufte af nelliker og kanel. Begge produkter er tilsat både Jade Lemon og bergamotte, så du kan nyde en dejlig citrusduft. 

Thieves Laundry SoapTil at hjælpe med at vaske tøjet rent er der foruden de plantebaserede ingredienser og olierne også tilsat naturlige enzymer, så du er garanteret en ren vask hver gang. Jeg bruger det også til at vaske vores sportstøj herhjemme, og det bliver lige så fin og ren uden at sveden hænger i tøjet efterfølgende. Ligesom med olierne er dette vaskemiddel også meget koncentreret, så du skal kun bruge 1 spsk. opvaskemiddel til en hel vask, så dunken rækker til mange vaske. Alt efter hvor du kigger henne på nettet, så vil antallet af vaske stå som enten 64 eller 21, hvilket selvfølgelig er lidt forvirrende. Det er et spørgsmål om lovgivning fra myndighederne, hvor vi i Europa uanset vaskemidlet skal opgive 45 ml. pr. vask som anbefalet dosis. Heldigvis bestemmer du selv derhjemme, hvad du har lyst til, og personligt ser jeg ingen grund til at bruge mere end højst nødvendigt både for pengepungen og miljøets skyld.

SulfoOpvaskemidlet doserer du ganske enkelt efter behov. Du skal være opmærksom på, at det ikke skummer på samme måde som andre opvaskemidler, men det har ingen betydning for selve rengøringen. Det at andre mærker skummer så meget skyldes jo blot et tilsat syntetisk stof, som udelukkende har til opgave at skumme og intet andet - ja, end at skade miljøet og din krop. Du må ikke putte vaskemidlet i din opvaskemaskine, så det er kun til opvask i hånden. Sidste år kom der faktisk maskinvask på markedet, men indtil videre kan det kun købes i USA, men jeg glæder mig til det kommer her til Europa og dermed hjem til mig.

- og så kan jeg da lige slutte af med at slå endnu et slag for Thieves universal rengøringsmiddel. Super koncentreret, super effektivt og nærmest sundt at bruge c",)


Da jeg startede med at bruge Young Livings produkter, var det primært olierne der kom i min indkøbskurv. Mine favoritolier kommer også stadig i kurven, men ellers er det mere kosttilskud, rengøringsprodukter og personlige plejeprodukter som finder sin vej på ordresedlen. Jeg nyder tanken om at bruge produkter som ikke bare gør noget godt for min krop, men også har en god effekt på miljøet - eller i det mindste en bedre effekt end de gængse produkter. Det gælder blandt andet for Young Livings shampoo og balsam, som findes i forskellige varianter. Min favorit er lavendel og pebermynte, da den efterlader både mit hår og min hovedbund ren og fin. Jeg kan især godt lide den opløftende og let kildende effekt fra pebermynten, som min hovedbund virkelig elsker. 

For blot et par år siden gik jeg ikke videre op i, hvad jeg bød min krop. Selvfølgelig var jeg ikke en decideret fortaler for kemikalier, men omvendt brugte jeg heller ikke meget tid på at tænke over det. Nu hvor jeg kan se, hvor let det er at undgå unødvendige kemikalier i alt lige fra kropspleje til rengøring og madlavning, så nyder jeg naturens pleje og den effekt, som den har på mig. Personlige plejeprodukter er især kendt for at indeholde en masse unaturlige stoffer, og med det samme du påfører enten en creme eller shampoo på din krop, så vil det også trænge ind i dine celler. Så hvorfor ikke sørge for at bruge de bedste alternativer, når du ikke en gang skal gå på kompromis med effekten, følelsen eller kvaliteten?

Som sagt findes der forskellige varianter af både shampoo og balsam alt efter om du har behov for ekstra volume, har beskadiget hår eller blot mangler en god allround hjælper til dit hår. Hvis du fra tid til anden har behov for lidt ekstra hjælp, kan du bruge den hårkur, som jeg tidligere har skrevet om. 

Ih, jeg glæder mig allerede nu til at vaske hår næste gang.

haircare


HonningVi skal ikke længere tilbage end til november, før jeg første gang skrev lidt omkring lindring af hoste. Siden er jeg faldet over en lækker opskrift på en hostelindrende godbid som hele familien kan få glæde af, omend de helt små under 6 år skal holde lidt igen med pebermynteolien. Jeg elsker de simple måder at bruge olierne på, og her kan alle i hvert fald være med. Du skal bruge 1 teske, flydende honning og 3-4 olier.

Så fyld din teske med lidt honning og kom en dråbe citron+, appelsin+ og pebermynte+ i honningen og lad det hele glide langsomt ned gennem halsen. Citronolien kan hjælpe med at fortynde slim i halsen og have en styrkende effekt på dit immunforsvar. Appelsinolien får halsen til at slappe af og giver samtidig en dejlig smag. Pebermynteolien er god for dine luftveje og kan være med til at skabe en mere fri passage. Hvis du føler dig lidt uartig, kan du også komme en dråbe frankincense i blandingen for at give et ekstra boost til både dine luftveje og immunsystem. Frankincense er på nuværende tidspunkt ikke godkendt som fødevare i Europa på lige fod med plusolierne, så mærk efter med dig selv om du vil have denne dråbe med eller ej. 

Mit første blogindlæg kan jeg stadig stå inde for, så kombiner gerne disse to tips for den ultimative hjælp.


VejviserUanset om du er helt ny til olierne fra Young Living eller har været i gamet et par år, så er der altid nyt at lære om disse vidundere. Så i dag vil jeg komme med tre gode fif og slutte af med at svare på et spørgsmål, som jeg får ganske tit. 

Fif nummer 1 - du skal ikke mikse blandingsolierne
Der sker ikke noget slemt ved at mikse to eller tre blandingsolier såsom Thieves, Peace and Calming og Di-Gize. Det forholder sig bare sådan, at hver enkelt blandingsolie er skabt som et selvstændigt mirakel med hensyntagen til top, mellem og bundnoter samt frekvensen i hver enkelt olie og den færdige blanding. Så ved at mikse to eller flere blandinger sammen kan du forstyrre frekvensen, aromaen og dermed virkningen af olien, og det vil da være synd. Hvis du synes, at en blandingsolie mangler et lille pift, så er det bedre at tilsætte en af de rene olier såsom citron eller pebermynte. Så undgå at mikse for eksempel Peace and Calming og Valor, men prøv i stedet med Peace and Calming samt cedertræ eller lavendel.

Fif nummer 2 - skal du bruge en bæreolie eller ej?
Nogle vil mene, at det altid er bedst at bruge en bæreolie (kan for eksempel være kokos, mandel eller olivenolie) for at være på den sikre side. Selv er jeg en person, der stort set altid bruger olierne rent på huden alt efter oliens styrke og hvor den skal påføres. Det at bruge en bæreolie er dog mere end blot et spørgsmål om at beskytte mod hudirritationer. Hvis du bruger en god bæreolie, er denne olie i sig selv rigtig sund for din hud. En bæreolie hjælper også med at strække virkningen af din olie og giver i sidste ende måske endda en større effekt, da olien udnyttes bedre. Det skyldes, at bæreolien indkapsler den æteriske olie så den bliver holdt fast. En æterisk olie er meget flygtig og fordamper hurtigt ud i luften, så en lille smule af olien vil forsvinde ud i det blå, inden den kan nå at udøve sin virkning på din krop. Det er ikke sådan, at du skal bruge en hulens masse bæreolie - normalt siger vi en dråbe bæreolie til en dråbe æterisk olie. Du kan eventuelt putte noget bæreolie i dine olieflasker, så de allerede er blandet op, så du ikke skal stå med begge dele hver gang - sæt en roll-on på flasken for endnu nemmere påføring. 

Fif nummer 3 - det er okay ikke at kunne lide alle olier
Ligesom med så meget andet i livet så er min favorit ikke nødvendigvis din. Vi er allesammen forskellige og har hver vores behov. Så du kan sagtens møde en olie, hvor du har travlt med at få låget på flasken igen, selvom din gode ven har fortalt så meget godt om netop denne olie. Det kan også være, at en olie som du forleden synes var ganske skrækkelig nu pludselig sniger sig op i din top tre. En god huskeregel er, at hvis du bliver tiltrukket af duften, så har du også behov for den. Du kender det sikkert også fra parfumer, at den samme parfume dufter fuldstændig forskellig på tre forskellige personer. Så det er ikke altid, at teorien fungerer for dig i praksis, så derfor er det nødvendigt at prøve sig lidt frem. Der kan også være olier, hvor jeg aldrig bliver fan af duften, men er stor fan af virkningen - så tæller virkningen altså mere for mig end duften. Jeg elsker at være sammen med andre olieentusiaster, som har nogle olier jeg ikke selv har, for så kan jeg dufte løs og fornemme, om det kunne være en olie for mig, inden jeg putter den i indkøbsvognen. Hvis jeg alligevel får fingrene i en olie, som overhovedet ikke spiller for mig, så er jeg ikke sen til at give den videre til en person, som jeg kan glæde den med. 

Så kommer vi til spørgsmålet, som især mange nye olievenner stiller mig: Hvilken olie vil du foreslå mig at prøve, nu hvor jeg har været igennem startsættet? Først og fremmest spørger jeg altid ind til vedkommende, hvad de har af udfordringer i hverdagen eller kunne ønske at få hjælp til. Naturligvis har jeg også nogle favoritter, som stort set alle kan have gavn af, og det er netop disse, jeg vil liste op her:

  • Cedertræ som er en god og billig allround olie til huden og til at berolige både krop og sind
  • Blågran som for mig er en must-have olie til alle mænd som hjælp til at balancere hormonbalancen og som har en vidunderlig og beroligende duft
  • Broget salvie er olien til kvinder som ønsker at få balanceret deres hormonbalance - specielt kvinder mellem 30-65 år
  • Geranium er intet mindre end fantastisk til huden og har samtidig en god indvirkning på vores følelser
  • Grapefrugt er rigtig god til brug af udrensning af kroppen og giver god energi
  • Oregano er en af de skrappe olier som sammen med Thieves rydder godt op i kroppen og har en positiv indvirkning på vores immunsystem
  • Breathe Again og Deep Relief er begge roll-ons til henholdsvis dine luftveje og ømme muskler, nakke og skulder - rigtig dejlige at have med på farten

Så er der lidt at gå i gang med og blive klogere på. Har du andre olier, som du mener folk bør kigge lidt ekstra efter, så kom gerne med dit forslag i en kommentar til dette indlæg.


KosttilskudFor et års tid siden gik jeg i gang med et serviceeftersyn af min krop, hvor jeg over 3 måneder var igennem en stor del af Young Livings kosttilskud. Det var en god oplevelse og en dejlig følelse af at få renset ud i kroppen. Nogle af kosttilskuddene er jeg fortsat med at bruge, mens nye også er kommet til. Grunden til at jeg ripper op i denne gamle nyhed er de nye momsregler, vi i Danmark nu falder ind under. Da vi får varerne fra Holland, betaler vi en hollandsk moms som er delt op i to takster - 21% for non-food og 6% for fødevarer og kosttilskud. Så med et trylleslag er alle kosttilskud og fødevarer fra Young Living blevet 15% billigere for os at købe. 

Netop derfor er der næppe et bedre tidspunkt at kaste dig ud i disse kosttilskud og mærke effekten på egen krop. Selv kan jeg mærke en nedsat appetit, trangen til søde sager er næsten forsvundet og min krop føles tilpas og velafbalanceret. Du kan sagtens kaste dig ud i selve serviceeftersynet, men du kan også vælge at starte op med 1 eller 2 produkter alt efter, hvad du har behov for. Der er både enzymer, mælkesyrebakterier, urter, mineraler, fiskeolie og udrensende tabletter at vælge imellem, så der skal nok være et par gode sager til din krop. Selvfølgelig bliver jeg nødt til at nævne det flydende kosttilskud, Ningxia Red, som hjælper dig over hele linjen og derfor er et rigtigt godt sted at starte. Dog er der ingen tvivl om, at hvis du virkelig mangler hjælp til for eksempel din fordøjelse, så skal du hellere kigge efter nogle enzymer eller mælkesyrebakterier. Trænger du mere til hjælp over hele linjen, så vil jeg anbefale Ningxia Red som naturligvis også er faldet i pris og nu koster 90 kr. mindre for en måneds forbrug. 

Som sagt er det også fødevarerne, der er faldet i pris, så hvis du ikke allerede har prøvet Thieves mintpastiller, Einkorn pasta eller måske Slique teen eller snackbars, så synes jeg du skal unde dig selv og din krop lidt forkælelse i form af disse produkter.

Sig endelig til hvis du skal have hjælp til at få fat i de rigtige produkter til dig.