For et års tid siden gik jeg i gang med et serviceeftersyn af min krop, hvor jeg over 3 måneder var igennem en stor del af Young Livings kosttilskud. Det var en god oplevelse og en dejlig følelse af at få renset ud i kroppen. Nogle af kosttilskuddene er jeg fortsat med at bruge, mens nye også er kommet til. Grunden til at jeg ripper op i denne gamle nyhed er de nye momsregler, vi i Danmark nu falder ind under. Da vi får varerne fra Holland, betaler vi en hollandsk moms som er delt op i to takster - 21% for non-food og 6% for fødevarer og kosttilskud. Så med et trylleslag er alle kosttilskud og fødevarer fra Young Living blevet 15% billigere for os at købe.
Netop derfor er der næppe et bedre tidspunkt at kaste dig ud i disse kosttilskud og mærke effekten på egen krop. Selv kan jeg mærke en nedsat appetit, trangen til søde sager er næsten forsvundet og min krop føles tilpas og velafbalanceret. Du kan sagtens kaste dig ud i selve serviceeftersynet, men du kan også vælge at starte op med 1 eller 2 produkter alt efter, hvad du har behov for. Der er både enzymer, mælkesyrebakterier, urter, mineraler, fiskeolie og udrensende tabletter at vælge imellem, så der skal nok være et par gode sager til din krop. Selvfølgelig bliver jeg nødt til at nævne det flydende kosttilskud, Ningxia Red, som hjælper dig over hele linjen og derfor er et rigtigt godt sted at starte. Dog er der ingen tvivl om, at hvis du virkelig mangler hjælp til for eksempel din fordøjelse, så skal du hellere kigge efter nogle enzymer eller mælkesyrebakterier. Trænger du mere til hjælp over hele linjen, så vil jeg anbefale Ningxia Red som naturligvis også er faldet i pris og nu koster 90 kr. mindre for en måneds forbrug.
Som sagt er det også fødevarerne, der er faldet i pris, så hvis du ikke allerede har prøvet Thieves mintpastiller, Einkorn pasta eller måske Slique teen eller snackbars, så synes jeg du skal unde dig selv og din krop lidt forkælelse i form af disse produkter.
Sig endelig til hvis du skal have hjælp til at få fat i de rigtige produkter til dig.