Nu kan der ikke være længe til, før vi rigtig skal hygge på terrassen. Desværre er vi mennesker ikke altid de eneste, der kan lide de varme sommeraftener, for der er som regel altid noget flyvende kravl omkring os. Disse kravl kan mindskes ved at tilsætte lidt ekstra hygge på havebordet i form af en lysdekoration, så det er ren win-win.
Det er dejlig nemt at smække denne kreation sammen, og du kan bruge lige præcis det pynt, du har lyst til. Tag et kig på videoen og se, hvor nemt det er. For god ordens skyld får ud også lige "opskriften" her:
1 glasbowle eller skål
Valgfrit pynt - fx citron eller appelsinskræller, kanelstænger, små sten, blomsterblade eller krydderurter
20 dråber citronella olie
10 dråber citrongræs olie
1 spsk. vodka (i filmen bruger de flydende troldnød, men vodka har samme effekt)
Vand til at fylde skålen med
1 duftneutralt, flydende lys
Find dine dekorationer og put dem i skålen, tilsæt olierne og vodka og fyld op med vand. Når skålen står på sin plads, putter du lyset i og tænder det for at skabe en hyggelig, aromatisk stemning som du og dine gæster kan nyde hele aftenen og natten lang.