Lørdag den 14. oktober 2017 blev der afholdt den første Young Living Day i Europa - en dag hvor der blev afholdt events mere end 350 steder i Europa. Naturligvis var jeg også på pletten med et event, hvor jeg havde fornøjelsen af at kunne præsentere nye varer i Europa. De fleste af disse varer var en tilføjelse til Young Livings plusserie, som er olier godkendt som fødevarer. Så i skrivende stund er der nu 16 olier i denne serie lige fra citrusfrugter til krydderurter og skønne blandingsolier som kan hjælpe med at understøtte en god fordøjelse og et stærkt immunforsvar. De syv nye olier var:

Kardemomme+ som er et af verdens mest værdsatte krydderier kendt både fra bagværk og indiske karryretter. Olien fremhæver den søde og krydrede smag i dine retter og flydende drikke får et spændende twist. Olien indeholder mange antioxidanter og har en god virkning på fordøjelsen.

Fennikel+ er kendt for sin lakridssmag, så hvis du har retter eller drikke som du ønsker at give et pift, så hiver du blot denne olie frem. Ellers er olien god til din fordøjelse og kan have en gavnlig effekt på dine luftveje. 

Rosmarin+ er en krydderurt særligt kendt i italienske retter og er perfekt til at opgradere dine marinader, dressinger, saucer samt pastaretter og brød. Som kosttilskud er olien god for din fordøjelse og kan have en gavnlig virkning på din lever, galdeblære og tarmkanal.

Kryddernellike+ er kendt fra både det søde og salte køkken og bringer varme og smag til både gryderetter, småkager og varme drikke. Olien har det højeste antal antioxidanter af alle olier og indeholder desuden det naturlige stof eugenol som kan have en bedøvende effekt.

Ingefær+ bruges både som krydderi og kosttilskud, så pift dine marinader, dressinger og wokretter op med få dråber eller brug olien som kosttilskud til at understøtte en god fordøjelse, et stærkt immunforsvar, fuld funktion af hjertekar og respiratoriske system.

Muskatnød+ giver en krydret og varm smag til især efterår og vinterafgrøder. Olien er desuden god til fordøjelsen, kan virke appetithæmmende og er naturens svar på koffein. Den er fantastisk i både det salte køkken i saucer og i bagværk for at forstærke den søde og krydret smag.

Kanel+ er ligesom kryddernellike og muskatnød et velskattet krydderi i både det salte og søde køkken. Som kosttilskud giver olien en god varme til kroppen, hjælper med at have en sund fordøjelse og et stærkt immunsystem.

I øvrigt er det første gang, at vi overhovedet har mulighed for at fingrene i kardemomme olie her i Europa, og den er altså bare rigtig lækker. Udover plusolierne blev der også lanceret en lavendelhonning som er lavet på Young Livings farm i Provence i Frankrig. Bierne summer rundt over alle lavendelplanterne, og det kommer der en lækker honning ud af. Sidste produkt var Life9, der er et kosttilskud med 9 gavnlige bakteriestrenge med over 17 milliarder, levende mælkesyrebakterier som er nødvendige for at opretholde en sund krop. Forskning har vist, at 80% af vores immunsystem sidder i tarmene, så det er vigtigt, at de fungerer optimalt for at holde kroppen sund. Desuden forskes der lige nu meget i de bakterier, vi har i tarmene. Det viser sig, at overvægtige tit mangler de bakterier som de normalvægtige har i tarmene. Indtil der kommer et kosttilskud med lige netop disse bakterier, kan du i mellemtiden sørge for at holde tarmene sunde ved at tage mælkesyrebakterier. 

I lørdags blev det nye julekatalog også lanceret med nogle spændende pakker og faktisk også nye produkter, men det må vente til en anden gang. Vil du gerne høre, se og mærke på nogle af julevarerne, så kommer Young Living faktisk til Danmark den 31. oktober i Viborg og den 1. november i København. Det er et lille juleevent med inspirende historier og muligheden for netop at se disse nye varer. Du kan købe billet til Viborg HER og til København HER.

Plusolier

You have no rights to post comments