Oregano er en af olier, jeg bruger hver dag. Ah, om sommeren kan jeg godt finde på at holde en lille pause, men til efterår, vinter og tidlig forår er den en fast makker i mine rutiner. Det er naturligvis ikke fordi jeg får pizza eller tomatsauce hver dag, men ganske enkelt fordi den rigtig renser ud i min krop.
Oregano har en lidt tung, krydret og kraftfuld duft som giver en følelse af sikkerhed og tryghed. Duften er ligeledes med til at opløse frygten for afslutninger og følelsen af sårbarhed. Olien bliver dog mere brugt for sin fysiske formåen fremfor det følelsesmæssige. Olien har nemlig stærke immunforstærkende kvaliteter og hjælper ligeledes på det respiratoriske system. Specielt ved hoste kan den give lindring ved påføring på både bryst og ryg. Da Oregano har en rensende virkning på store dele af kroppen, kan brugen af olien hjælpe med at opretholde en sund livsstil - specielt om vinteren med alle dens udfordringer og rigtig gerne i samspil med Thieves.
Olien indeholder de aktive stoffer carvacrol og phenol og kan derfor have en rensende effekt på vores sanseorganer såsom synet og lugtesansen. Carvacrol hæmmer væksten af blandt andet E. Coli bakterier såvel som Bacillus Cereus som er den mest almindelige årsag til fødevareforgiftning. Carvacrol forhindrer også spredning af uønskede gevækster og kan sænke vores smertetærskel. Phenol har en antiseptisk virkning og kan virke let lokalbedøvende.
Ved at stimulere immunsystemet kan olien have en foryngende effekt på vores krop, idet olien yder support til både fordøjelsen, luftvejene og skelettet. Det er måske på grund af oregano og frankincense, at jeg tit bliver skudt til at være i 20'erne?! Oregano er dog ikke som sådan en olie til huden, da den er meget skrap. Dog kan uønskede skønhedspletter måske fjernes ved at påføre olien. Eventuelt sammen med en dråbe lavendel for samtidigt at berolige stedet og gøre huden fin og pæn. Oregano er en såkaldt Hot Oil, som kan give hudirritationer. Så sørg altid for at have en vegetabilsk olie ved hånden til at spæde op med ved eventuelle irritationer.
Olien er en fast bestanddel i Raindrop Technique og bliver brugt som den første olie, da den netop har en fantastisk evne til at rense ud, så både krop og celler er 100% klar til de næste skridt i behandlingen.
- og lad mig lige slutte af med at sige, at olien smager skide godt på popcorn!