ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

JulHvad er mere nærliggende end at ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul på det sidste indlæg inden juleaften?

- så kan du og dine kære have et par fantastiske dage med god stemning, hygge og glæde. Det bliver spændende, om der ligger en oliegave til dig under juletræet, eller har du måske selv været i et gavmildt humør?

Skulle du mangle det sidste for at komme i den rette julestemning, så hiv Christmas Spirit frem og kom den i din diffuser. Med duften af gran, kanel og appelsin har du tre vigtige juledufte der samtidig får dig til at slappe af i denne tids stress og jag. Stikker det fuldstændig af for dig, så lad Stress Away komme på banen og fjerne dine irritationer og bekymringer. Skulle du blive helt overvældet over samværet med familien, så påfør en af de mange følelsesolier for at komme igennem dagene - Joy kunne være et godt bud. 

Når den fede mad er spist, kan du med fordel snuppe lidt DiGize for at hjælpe fordøjelsen på vej. Det mest fornuftige er nok at lade det ekstra stykke and og den ekstra klat ris à la mande være, men slå dig løs for pokker - det er jul, og du har jo DiGize til at hjælpe dig.

Lige inden turen går rundt om juletræet og både små og store er spændte, kan du dryppe lidt Idaho Blue Spruce eller en anden granolie på noget af julepynten for at skabe en afslappende atmosfære. Det er jo ikke træet som sådan, der kommer til at dufte endnu mere af jul, men det behøver du ikke fortælle folk - bare lad dem leve sig ind i julestemningen og tanken om den helt perfekte jul, vi alle synes at have haft som barn. 

Snart går det løs, men slap af og nyd det. Julen skal være en glad tid med glæde og hygge og ikke alt det stress og jag. Om din jul bliver en succes handler jo ikke om den rette temperatur af rødkålen, om der hænger en Georg Jensen stjerne på træet eller hvorvidt der serveres and, flæsk eller gås til middagen. Tillad dig selv at nyde hvert eneste sekund og vær i nuet og mærk glæden sammen med dine nærmeste. 

Glædelig jul allesammen.


3514242646 4bb41fc664 b

Dette indlæg er ikke en lang forklaring på, hvorfor jeg bruger de terapeutiske olier fra Young Living - det synes jeg mine andre indlæg fortæller ganske godt. I stedet vil jeg forklare, hvorfor det netop er Young Living og ikke en anden producent, som får lov til berige mit liv og min hverdag:

  • Young Living ejer og driver som det eneste æteriske oliefirma i verden deres egne marker, så der er styr på processerne og måden planterne bliver både sået, behandlet og høstet. Young Livings egne farme dyrker kun de afgrøder, som naturligt vil vokse dér, hvorfor der er farme spredt udover USA, Canada, Ecuador, Frankrig, Kroatien og Oman. Dertil kommer en lang række partnerfarme i blandt andet Somalia, Taiwan og Australien, som naturligvis dyrker deres afgrøder efter præcist samme standarder som Young Livings egne. En lidt sjov detalje er for eksempel en regel på farmene, at ingen må bande nær planterne. Young Living har undersøgt udbyttet fra planter, hvor der både er blevet bandet og snakket pænt, og der var faktisk en tydelig forskel på de to færdige olier. Så der er styr på selv de helt små detaljer, der i sidste ende giver os de bedste olier i verden.
  • Enhver kan besøge farmene for at opleve atmosfæren og duftene - flere gange om året er der ligefrem særlige arrangementer på farmene, hvor du fx kan deltage i høsten eller måske plante nye afgrøder. 
  • Seed to Seal er Young Livings eget kvalitetsprogram, der sikrer dig de bedste olier - og det er ikke bare et slogan, det er nærmere et kald. Programmet består af fem trin (Seed/Frø, Cultivate/Opdyrkning, Distill/Destillering, Test og Seal/Forsegling). Så hvert trin er med til at sikre, at de fineste og bedste frø bliver lagt i jorden, som derefter bliver passet og plejet uden brug af kemikalier og med respekt for moder jord. Hele destilleringsprocessen er forskellig fra plante til plante og ikke bare noget med at smide det hele i en trykkoger for fuld skrald i 2 timer. Alle olier bliver testet både på eget og eksternt laboratorie for at sikre ikke bare en ren olie, men en olie med en høj terapeutisk værdi - Young Living har branchens skrappeste krav til denne værdi, og mellem 60-70% af alle olier bliver faktisk afvist på grund af for lav en værdi. Olierne bliver så brugt til noget andet såsom bekæmpelse af bladlus på markerne med brug af pebermynteolie. Til sidst bliver olien hældt på flaske og forseglet. Hver olie har sit eget ID nummer, så den kan spores helt tilbage til marken. 
  • Det skader heller ikke, at Young Living har det største udvalg af både singles og blends - altså enkeltolier såsom lavendel og citron, og blandingsolier der består af flere forskellige olier og kan være Thieves eller Stress Away
  • Young Living har også en række olier såsom Dorado Azul og Jade Lemon, som kun kan købes via Young Living, da disse planter kun findes på firmaets egne mærker.
  • Med livslang erfaring indenfor landbrug og respekten for naturen er Gary Young den bedst tænkelige frontfigur, man kan tænke sig. Med 25 års erfaring inden for æteriske olier er han blandt de største kapaciteter inden for olieverden og yderst respekteret for sin viden om både planter, destillering og måden at kombinere olierne på til at skabe en forstærket effekt. 
  • Ja, det sidste punkt er naturligvis ikke øremærket Young Living, men jeg er vild med den gejst, venlighed, nysgerrighed og hjælpsomhed som eksisterer i både vores danske team, men så sandelig også i resten af verden. Følelsen af samhørrighed giver en tryghed og mulighed for at få en masse nye oplevelser - ikke mindst på det personlige plan.

Så her har du en kort gennemgang af, hvorfor jeg udelukkende bruger olierne fra Young Living. Jeg skal huske at pointere, at firmaet jo er meget mere end blot olier - det her bliver en livsstil. Jeg har ikke hørt om andre oliefirmaer, som har så stort et produktprogram lige fra olierne til plejeprodukter, rengøringsprodukter og kosttilskud. Jeg er tæt på at have udskiftet alle mine tidligere og kemikaliefyldte dagligdagsprodukter såsom sæbe, tandpasta, cremer, vaskemiddel og rengøringsmiddel ud med et renere og mere effektivt alternativ. Jeg ser mig ikke som nogen helgen eller moralsk vogter, men jeg sørger for at behandle mig selv så godt som overhovedet muligt, for det fortjener jeg.


Jeg tror faktisk, at min foretrukne juletradition i løbet af december er at se julekalender i fjernsynet. Når jeg så alligevel flader ud i sofaen og hygger mig, så er der ikke noget mere nærliggende end at byde lidt julebag eller konfekt med til at forsøde udsendelsen - så i dag skal vi lave lidt lækker konfekt, og du skal bruge følgende:

150 gram mørk chokolade
150 ml. kokosmælk
3 dråber Orange+ olie
1 spsk. kokosolie
1 tsk. brun farin
3-4 spsk. kokosmel til pynt

Du starter med at smelte chokoladen og tilsætter dernæst kokosmælken, kokosolien og brun farin. Varm det forsigtigt op, mens du blander ingredienserne godt sammen. Hæld din blanding i en skål og lad det køle en smule, inden du tilsætter din appelsinolie. Put skålen i køleskabet et par timer så det antager mere fast form, hvorefter du triller små kugler ud og ruller det rundt i kokosmelet. Put de færdige kugler i en lufttæt beholder og stil dem på køl eller spis dem allesammen lige på stedet. 

I år vil jeg også forsøge mig med at putte nogle gojibær i blød i noget spiritus, så de svumler godt op. Så skal de ellers i mit marcipanbrød og dernæst forkæle mine smagsløg.

Kom endelig med dit bud på en lækker konfekt.

Kokoskugler


CedertræJeg synes faktisk, at cedertræ er en ret undervurderet olie. Jeg hører ikke om mange, der bruger den trods de mange anvendelsesmuligheder og ikke mindst den meget gode pris. Så nu vil jeg fortælle lidt om cedertræ, og hvorfor du bør overveje at forkæle dig selv med denne olie.

Cedertræ er ikke uden grund det mest omtalte træ i biblen, idet træet symboliserer både beskyttelse, visdom og overflod. Du kan med fordel bruge olien i din hudpleje - både til problemhud og midlertidigt opståede udfordringer. Slappe muskler og hud siger ikke nej tak til en omgang og det samme gælder dine organer. Spirituelt er olien også en god ven såvel som i din søvnrutine. Senere i dette indlæg kommer jeg med mere konkrete anvendelsesmulighder, men først lidt mere generel info. 

Olien bliver udvundet fra træerne via dampdestillering, efter at træerne er blevet hakket til flis. Olien indeholder et af de højeste antal af sesquiterpener (naturligt forekommet kulstofforbindelse), som har en meget effektiv virkning på vores limbiske system i hjernen (styrer blandt andet vores hukommelse, følelser og instinkter). Så olien går rent ind i vores følelsesregister og hjælper med at få sindet til at slappe af, men samtidigt forblive forbundet med universet og jorden. Ordet ceder stammer fra det arabiske ord kedron, som betyder kraft - ikke som i stærk mand, men mere som fokuseret, afklaret og sikker. Som sagt er det en beroligende olie, som kan hjælpe mod nervøse trækninger, angst og stress og i stedet efterlade dig med et større overskud og fokus på det vigtige i livet. 

Selv bruger jeg primært olien i min hudpleje, i min søvnrutine sammen med lavendel og til meditative og spirituelle formål. Der findes dog mange flere anvendelsesmuligheder, og dem vil jeg komme ind på nu.

  • Hvis du døjer med tør hud, både i det små og det store, kan du prøve at tilføje 5-15 dråber af olien i din creme eller måske smøre olien direkte på den tørre hud. Du kan også tilsætte 5-10 dråber i dit karbad. 
  • Til en tør hovedbund vil jeg blande 2 dråber olie med lidt vegetabilsk olie og så massere det godt ned i hovedbunden og lade det sidde i mindst 30 minutter. Hvis det mere er mængden eller tykkelsen af hår på hovedbunden, du bekymrer dig om, så prøv at lave en blanding med cedertræ, rosmarin og lavendel og bland det enten i din shampoo eller igen sammen med lidt vegetabilsk olie og masser det godt rundt i hovedbunden, inden du 30 minutter efter vasker det ud. 
  • Har du fået et sår eller en skramme, kan du komme en dråbe olie derpå for at rense såret og styrke dit immunsystem omkring det påvirket område.
  • På grund af den beroligende effekt kan du måske dæmpe spasmer eller spjættende kropsdele med at falde til ro ved både at inhalere olien fra flasken, smøre lidt olien på stedet og 2 dråber under hver fod. Du kan også her vælge at komme 5-10 dråber i et karbad.
  • Cedertræ har en varm, træagtig duft som sagtens kan benyttes som en parfume eller i hvert fald som en bundnote. Den beroligende effekt fra olien kan hjælpe dig med at sætte tingene lidt i perspektiv og vil have en langvarig effekt på dit humør og fremtoning. 
  • Olien har en opstrammende effekt og kan derfor bruges til slappe muskler eller lidt løs hud for at få huden til at virke spændstig og ung. Samme effekt har musklerne i dit tarmsystem godt af, så du får en sund fordøjelse.
  • Denne olie er en smule vanddrivende og vil derfor øge dit behov for at urinere og dermed komme af med mange af kroppens affaldsstoffer. Bare smør to dråber over din blære og dine nyrer for at sætte gang i systemet.
  • I følge en undersøgelse omkring ADHD sørgede cedertræsolien for en stigning på 65% af fokuseringsgraden blandt børn, der tre gange dagligt inhalerede olien direkte fra flasken. 
  • Ved forkølelse og hoste kan du med fordel smøre to dråber på dit bryst for at lette vejrtrækningen og fjerne tudser i halsen.
  • Insekter er ikke så glade for duften af cedertræ, så du kan lave din egen insektspray ved at blande olie og vand sammen i en sprayflaske, der kan bruges både inde og ude, på dig selv og dit tøj. 
  • Grunden til at olien bliver brugt i en sund søvnrutine er oliens egenskab til at øge niveauet af melatonin i kroppen, der blandt andet fungerer som et af vores søvnhormoner. Bare sørg for at inhalere olien før sengetid eller lav en spray til sengetøjet, hvor du måske også har lavendel i. 

Som du kan se, er cedertræ bestemt en god ven. Duftmæssigt minder den lidt om en fugtig skovbund, og jeg har intet imod duften, men det er måske ikke en duft, jeg føler et stort behov for at dufte af. Cedertræ blev brugt i balsameringen af de døde i det antikke Egypten, og det kan du sagtens fornemme ud fra duften. Der er bare så mange gode årsager til at bruge olien, at duften i dette tilfælde ikke spiller ind for mig. Dog bruger jeg den primært om aftenen, så på den måde behøver jeg ikke spekulere så meget i at dufte af mumie... 


WolfberryDen trofaste læser af denne blog er vist ikke i tvivl om, at jeg er meget glad for min Ningxia Red. Hovedingrediensen i Ningxia Red er de lækreste gojibær dyrket i Ningxia provinsen i Kina og har været brugt i Traditionel Kinesisk Medicin i over 2.000 år. Bærerne bliver også kaldt ulvebær eller lyciumbær, men gojibær er det mest benyttede navn på dansk. 

Gojibær er et af de mest potente superfrugter hyldet for det høje indhold af antioxidanter (sørger for at kroppen ikke "ruster"), 18 forskellige aminosyrer (små molekyler i proteiner) og 22 spormineraler (byggesten for kroppen såsom jern, zink, krom, selen mm.). Indholdet af C-vitaminer er faktisk 50 gange højere end i appelsiner, og du finder mere betakaroten i gojibær end i gulerødder. Så det er guf for vores krop og alle vores systemer - og såmænd også vores smagsløg. Smagen er lidt en blanding mellem en rosin og et tranebær, hvilket også gælder anvendelsesmulighederne. Selv bruger jeg dem i min portion havregryn om morgenen eller som en del af min müsli på min yoghurt. Jeg spiser dem også alene som en lille snack, kan finde på at drysse bærerne i en salat og til jul skal de helt sikkert indgå i min konfekt efter at have hygget sig i lidt alkohol inden. Brød og kager kan også sagtens klare et par håndfulde gojibær, så det er bare med at prøve sig frem. På indpakningen af de gojibær jeg køber hos Young Living, foreslår de at lave en te ved at fylde bunden af dit krus med gojibær og så hælde kogende vand over og lade det trække. Ideen er sådan set god, men synes bogstaveligt talt at det bliver en meget tynd kop te. Udover Ningxia Red har gojibærerne også sneget sig ind i en masse andre af Young Livings produkter - specielt i kosttilskuddene, men min øjencreme er også med gojibær.

Jeg har før købt gojibær i Bilka, men var ærligt talt ikke synderligt imponeret over hverken konsistens eller smag. Efter at have overgivet mig til Ningxia Red, besluttede jeg mig for at give disse Ningxia gojibær en chance, og det har jeg ikke fortrudt. Der er en verden til forskel, hvor Ningxia bærerne er meget mere bløde og ikke føles som granit. Smagen er også mere rund og sødlig, hvor de andre ofte var bitre og havde en underlig bismag. Det er ikke en gang sådan, at jeg så har valgt at betale en hulens masse ekstra for gojibærerne fra Young Living. De har faktisk en meget skarp pris og kan sagtens matche priserne på de gode gojibær fra helsekostbutikkerne - som regel er de faktisk billigere og ligger på cirka 35 kr. pr. 100 gram.

Så snack løs - det er godt for din krop c",)