Denne uge ender med at blive en rigtig gør-det-selv uge, og ligesom sidst med charms til armbåndet så er der i dag også tale om en meget simpel opskrift - en opskrift på en plejende negleserum til slidte, tørre og flossede negle.
Du skal bruge følgende ingredienser i denne serum:
- 1 tom og rengjort olieflaske med 5 ml
- 5 dråber lavendel
- 5 dråber frankincense
- 5 dråber myrra
- V-6 bæreolie eller for eksempel arganolie
- Eventuelt en roll-on/aroma glider
I den tomme flaske kommer du først de 15 dråber olie i. Dernæst fylder du flasken op med V-6 eller arganolie. Hvis du vil have en roll-on på, så gør du det. Ellers kommer du den almindelige dut på. Ryst flasken før brug og fordel nu olien på dine neglebånd og masser olien ind i neglebånd og negle. Det bedste er at gøre det dagligt, men ellers finder du blot serummen frem, når du tager dig lidt tid til selvforkælelse.