Med det samme vi forlader vores hjem, har vi ikke den fjerneste kontrol over alle de kemikalier, giftstoffer og forurening som eksisterer nærmest over det hele. Du kan ikke en gang tage på en restaurant og besøge deres toilet uden straks at blive angrebet af en automatisk duftfrisker, som pifter løs med e-numre og toksiske fyldstoffer! Heldigvis har vi fuld kontrol i vores eget hjem - hvad vi ønsker skal være der. Supermarkederne har reoler fulde af produkter som lover guld og grønne skove. Mange produkter har ligefrem fine mærkater fordi de indeholder færre kemikalier end hvad myndighederne tillader, men det betyder jo ikke at det i sidste ende er et produkt udelukkende baseret på naturlige ingredienser. Det er et sandt minefelt derude, men det behøver det faktisk ikke at være.
For mig er købet af olier, plejeprodukter, rengøringsmidler og kosttilskud fra Young Living en decideret livsstil og ikke blot et modelune eller fordi jeg absolut skal være anderledes. Jeg lever et meget travlt liv og har ganske enkelt tid eller lyst til at være skidt tilpas - derfor passer jeg på mig selv og min familie ved at færdes i et hjem med så få negative påvirkninger som muligt. Ja ja, jeg skal nok komme ned fra min høje hest igen. De fleste af jer kender mig jo godt og ved dermed, at jeg glædeligt fylder mig med usundt slik - ikke ligefrem det mest naturlige produkt. Jeg gider bare ikke fylde mig med kemikalier hele tiden, som når jeg for eksempel vasker mit ansigt morgen og aften, gør toilettet rent, når jeg har ømme muskler efter træning, hvis humøret ikke er i top og har brug for lidt hjælp og for jer kvinder når I putter makeup på. Skær dog ned på alle de unødvendige kemikalier for din egen sunheds skyld.
Prismæssigt er Young Livings produkter dyrere i anskaffelse, men ikke på den lange bane. Alle produkter er så drøje i brug, så du ender stort set altid med at få mere ud af pengene i forhold til de kemikaliefyldte produkter. Desuden er jeg med i et loyalitetsprogram hos Young Living, hvilket giver mig gratis produkter efter eget valg, så jeg bliver belønnet på flere måder for at have en sund og kemikaliefri livsstil - det er sgi da meget cool.
Var det måske noget for dig? Du er altid velkommen til at stille yderligere spørgsmål eller besøge mig for at stifte nærmere bekendtskab med de forskellige produkter.