Det er tit i de mest simple ting, at man finder de største glæder - og det er i grunden meget dejligt, at det ikke altid kræver en hulens masse arbejde.

I dag vil jeg fortælle dig om Shenmen - et punkt i øret som ved tryk og massage kan give dig både åndelig, psykisk og fysisk ro. Så er du fanget i en ond spiral af dårlig søvn, stress, hysteri, angst eller anden tankemylder, så er der hjælp at hente lige her.

Alt du skal gøre er at massere dit Shenmen punkt i øret i 5-10 minutter dagligt. Er du allerede godt i balance, kan du med fordel gøre det forebyggende i 1-2 minutter dagligt for at berolige sjælen, hjertet og nervesystemet. 

Nu er det her jo en olieblog, så selvfølgelig kan du sætte ekstra skub i tingene ved at kombinere massagen med en olie. I dette tilfælde vil en dråbe bergamot olie på din finger gøre underværker for behandlingen, da olien forstærker den beroligende effekt. Du fordeler simpelthen bare en dråbe på dine fingerspidser på dine langemænd og tommeltotter, inden du går i gang med massagen. Sørg for ikke at bruge for meget olie, da du ikke ønsker at olien render ned ad øret og ender i din øregang - et sted hvor olier aldrig må komme ind. 

Så god fornøjelse med din hjemme wellness. 

Shenmen

You have no rights to post comments