ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

Nu kan der ikke være længe til, før vi rigtig skal hygge på terrassen. Desværre er vi mennesker ikke altid de eneste, der kan lide de varme sommeraftener, for der er som regel altid noget flyvende kravl omkring os. Disse kravl kan mindskes ved at tilsætte lidt ekstra hygge på havebordet i form af en lysdekoration, så det er ren win-win.

Det er dejlig nemt at smække denne kreation sammen, og du kan bruge lige præcis det pynt, du har lyst til. Tag et kig på videoen og se, hvor nemt det er. For god ordens skyld får ud også lige "opskriften" her:

1 glasbowle eller skål
Valgfrit pynt - fx citron eller appelsinskræller, kanelstænger, små sten, blomsterblade eller krydderurter
20 dråber citronella olie
10 dråber citrongræs olie
1 spsk. vodka (i filmen bruger de flydende troldnød, men vodka har samme effekt)
Vand til at fylde skålen med
1 duftneutralt, flydende lys

Find dine dekorationer og put dem i skålen, tilsæt olierne og vodka og fyld op med vand. Når skålen står på sin plads, putter du lyset i og tænder det for at skabe en hyggelig, aromatisk stemning som du og dine gæster kan nyde hele aftenen og natten lang.

 


Det er vist blevet tid til endnu en opskrift her på bloggen, så nu skal vi kaste os ud i en dejlig nem chokolade mousse med pebermynte. Du skal bruge følgende:

Stor skål med vand og isterninger (til at lave et isbad)
2,5 dl. vand
300 gram mørk chokolade, 70%
3-4 dråber pebermynte+ olie (smag til om du vil have mere eller mindre i)
Valgfri spiseskefuld sirup eller flydende honning til at søde med

Fyld en medium størrelse gryde med vandet og bring det til kog. Sluk for varmen og tilsæt sirup og chokolade.
Pisk indtil alle ingredienser er smeltet og har en blød konsistens.
Tilsæt pebermynte+ olien og pisk igen.
Hæld nu din chokolademasse over i en mindre skål og sæt den ned i dit isbad. Så skal der piskes for fuld skrue indtil blandingen bliver tyktflydende.
Fyld nu din mousse i små skåle eller ramekiner og sæt dem i køleskabet i en time. 
Før servering kan du drysse med lidt flormelis og pynte med en lille dusk frisk pebermynte.

Du kan sagtens bruge andre olier i denne opskrift, hvis pebermynte ikke er din favoritsmag. Personligt synes jeg at appelsin står rigtig godt til chokolade.

chokolade mousse


roll ons

Nu skriver jeg godt nok, at de er til farten, men disse roll-ons passer også rigtig godt på natbordet, skrivebordet eller hvor du end måtte have behov for at bruge dem. Tidligere har jeg skrevet om at lave dine egne blandinger med en roll-on på - i dag handler det om de færdige roll-ons fra Young Living. 

Der findes lige nu fire forskellige roll-ons kaldet Breathe Again, Deep Relief, Stress Away og Tranquil. Lad os se på, hvad de hver især gør godt for.

Breathe Again består af fire forskellige eucalyptus, pebermynte, copaiba, myrte, laurbær, blå cypress og hunderose. Denne roll-on er skabt til at støtte dine luftveje lige fra dine lunger til fri passage i næsen. Duften er opløftende og kan give dig et lille energiboost, alt imens den også er med til at fjerne sorg og mismod, som har det med at sætte sig fysisk på dine lunger. Personligt er jeg glad for denne roll-on, når jeg er forkølet og næsen enten render eller stopper til. Er vejrtrækningen ikke hvad den har været eller ganske enkelt svækket, kan du med fordel bruge denne olie til at give åndedrættet et ekstra boost - det gælder også ved motion hvor du måske puster og har brug for lidt ekstra luft. Så bruger jeg den faktisk også til sengetid, så jeg ikke er så generet af lyde fra næse og mund, og jeg vågner også op uden at være så tør i halsen. Så Breathe Again er til alle former for udfordringer, hvad angår dine luftveje.

Deep Relief er min transportable massør, der altid er villig til at lette ømme muskler og infiltrationer. Den er perfekt efter hård træning eller efter timevis ved skrivebordet og skuldrene synes at hænge direkte under mine ører. I denne blanding finder du nedliggende bjergte, karryplante, kryddernelliker, pebermynte, copaiba, citron, vetiver, balsamgran og dorado azul. Alle disse olier er kendt for at dulme midlertidige muskelsmerter, rense ud og berolige kroppen. Olierne tilsammen er med til at yde support til både muskler, sener, led og knogler. Det kræver intet andet end at rulle lidt olie på det ønskede sted og så let massere det ind for at nyde lindringen umiddelbart derefter. Duften giver et kick til til vores energiniveau, så du kan med fordel dufte til olien under sport for at kunne yde bedre. 

Stress Away er en skøn blanding af copaiba, lavendel, cedertræ, ocotea, lime og vanilje. Denne olie er primært til dine følelser, omend den også er god til at få kroppen til at slappe af. Så hvis du render rundt og er forvirret, irriteret, nervøs eller ude af balance så kom noget olie på dine tindinger, bag ørerne og i nakken og nyd straks den beroligende duft. Det er specielt ved irritationer eller følelsen af at være bagefter at jeg bruger denne olie. Bare duften alene får mig til at falde fuldstændig til ro, genvinde overskuddet og blive mig selv igen. Hvis du har tendens til at trøstespise eller bare snacke i tide og utide, kan du prøve at påføre olien for at dulme trangen til søde sager. 

Tranquil består af cedertræ, lavendel og romerkamille. Lidt ligesom Stress Away er denne olie skabt til at få dig til at slappe af. Stress Away er nok mere til følelser, hvor Tranquil mere går på kroppen, men de kan også sagtens bruges på skift til at berolige både krop og sind. Alle tre olier i denne roll-on er blandt de fire bedste olier til hjælpe med at finde ro ved sengetid - baldrian er i øvrigt den fjerde olie. Så smæk noget olie på dig selv og din hovedpude og byd søvnen velkommen og nyd en mere uafbrudt og dybere søvn. På billedet kan du også se RutaVaLa, som blandt andet indeholder baldrian. Den er også rigtig god til sengetid, men er desværre udsolgt og forventes først på lager igen i 2018, da der er mangel på baldrian.

Alle fire roll-ons er fantastiske og så nemme at bruge. Så forkæl dig selv med et par must-haves eller brug dem som gave til venner og bekendte. Disse roll-ons er en god måde at introducere olierne på for andre, fordi det er så nemt at gå til.


Christmas SpiritBedst som foråret har gjort sit indtog, må det være på sin plads og snakke lidt om Christmas Spirit c",)

Alene navnet antyder, at denne skønne olieblanding naturligvis forbindes med julen og de kolde måneder. Selv bruger jeg den faktisk også kun til juletid, men det er lige så meget for at jeg kan gå og glæde mig til, at jeg endelig kan finde den frem igen. Christmas Spirit er nemlig en fabelagtig olie hele året rundt, så hvorfor ikke lede tankerne hen på alt det gode fra julen her i starten af maj? Når jeg bruger olien til jul, tænker jeg faktisk ikke så meget over alle de gode ting, som olien kan hjælpe med. Jeg bruger den primært for duftens skyld, men lad os lige dykke lidt ned i, hvad du forvente af denne olie og dermed komme til at forstå, hvorfor du kan bruge den hele året rundt.

Christmas Spirit består af appelsin, kanel og sortgran. Denne blanding er med til at berolige dine nerver og faktisk stimulere hele dit nervesystem. Dit kredsløbssystem får også et boost, og dine luftveje vil takke dig for at få et skub i den rigtige retning - ikke kun at den åbner op, men olien giver dig samtidigt lyst til at tage nogle dybe vejrtrækninger, som er essentielt for et godt helbred. Hele dit immunsystem bliver også stimuleret af denne olie, så den er værd at række ud efter, når du ikke er helt på toppen. Mange siger at julen er hjerternes fest. Andre mener at hjerterne er lige lovlig åbne til diverse julefrokoster, og jeg er bestemt ikke parat til at pege fingre af Christmas Spirit, men olien er faktisk kendt for at forstærke vores seksulle lyst. 

Så mulighederne er mange, og olien fortjener i den grad at blive kendt for andet end at være en lækker duft til jul. Der er som sagt kanel i olien, som er en ret stærk olie, så vær forsigtig med at påføre olien på huden for at undgå hudirritationer - sørg eventuelt for at spæde op med en bæreolie. Der er også appelsin i olien, som er fotosensitiv, hvilket er en anden god grund til at være varsom med at bruge olien på huden. Så kom et par dråber i diffuseren eller tag et par gode snif direkte fra flasken og lad dig henføre af julens magi hele året rundt.


Jeg er stadig rigtig glad for olierne og bruger mange forskellige hver dag. Efter to et halvt år har jeg prøvet mange forskellige og fundet ud af, hvilke er gode til mig. Det "nye" er at jeg har kastet mig over Young Livings andre olieberigede produkter såsom rengøringsmidler, hudplejeprodukter og ikke mindst kosttilskud

Mine multivitaminer og fiskeolie får jeg fra en anden leverandør, men ellers tager jeg hver dag både Essentialzymes-4, Detoxzyme og Sulfurzyme. De to første produkter er fyldt med enzymer, som er med til at forbedre og balancere mit fordøjelsessystem ved at nedbryde de fødevarer, jeg indtager. I dag består vores kost desværre af mange tilsætningsstoffer og halvfabrikata. Enzymerne er med til at befri systemet for toksiner, understøtter en intern udrensning og styrker tarmens sundhed. Tilbage står jeg med en sund mave og dermed et forbedret helbred.

Young Living har forskellige kosttilskud alt efter om du har brug for hjælp til din fordøjelse, dine knogler eller generel velvære. I dag fortæller jeg kun om kosttilskudene smækfyldt med enzymer. Jeg har tilmed lavet en lille oversigt, så du kan se, hvad hvert enkelt kosttilskud kan hjælpe med. 

Hvorfor overhovedet bekymre sig om noget så usexet som vores tarmsystem? Fordi 75% af kroppens immunforsvar ligger i tarmens cirka 2 kg. bakterier, som udgør et vigtigt værn mod fremmede bakterier og stoffer som vi indtager via vores føde. Så dårlig fordøjelse giver ikke blot rumlen i maven - det kan også medføre ondt i ryggen, hovedpine og andre ubehageligheder, som vi gerne er foruden. 

En sund fordøjelse kræver også godt med søvn, rigeligt vandindtag, jævnlig motion, mindre alkohol og sukker og spæd eventuelt til med mælkesyrebakterier såsom Life 5. Hvis du har svært ved at leve op til alle disse punkter, så kan du jo ligesom mig overveje at hjælpe systemet med enzymkosttilskud og nyde dit ekstra glas rødvin og en pose lakrids med nogenlunde god samvittighed.

Enzymer