Jeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?
Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.
Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.
Der kommer hele tiden mere og mere info på denne blog, men jeg kommunikerer nu også i den virkelige verden. Således har jeg i de sidste par uger afholdt flere introaftener om brugen af olierne i startpakken, og flere er også på programmet. De fleste er i Holstebro området, men jeg har også været i både Herning, Varde og Give for at inspirere folk.
Trænger dig og vennerne også til en hyggelig aften i oliernes selskab, kommer jeg gerne forbi. I er også velkomne hjemme hos mig, hvis det passer jer bedre. En introaften er typisk et 3 timers arrangement med info omkring olierne fra startsættet (se billede nedenunder) og Young Living. Trækplastret er dog at få lov til at dufte, prøve og fornemme olierne. Der vil samtidigt være et par øvelser i løbet af aftenen, og du vil også komme til at smage et flydende kosttilskud samt en rigtig lækker the fyldt med antioxidanter. En sådan aften koster 150 kr. pr. mand.
- men det behøver jo heller ikke være så fancy. Vi kan sagtens bare mødes hjemme hos dig selv, hos mig eller på en café og tage en stille snak om olierne.
Til syvende og sidst - sig til hvis jeg kan hjælpe dig med noget, okay?
Serum og ampuller har aldrig været en del af min ansigtspleje - kun når jeg har forkælet mig selv med en ansigtsbehandling hos en kosmetolog. Men med olierne fra Young Living er det nemt at lave sin egen ansigtsserum alt efter sit behov.
Da jeg døjer lidt med fedtet hud i panden og tør hud på næse og kinder, har jeg valgt at bruge en blanding af bergamotte, lavendel, cedertræ og myrra. Lavendel bør alle have i sin blanding, da den understøtter alle tænkelige udfordringer hvad enten du skal have hjælp til fedtet, tør eller sensitiv hud. Derudover hjælper den også ved problemhud såvel som mod de fine linjer.
Cedertræ har jeg valgt, da den er rigtig god ved tør hud, så jeg føler lidt at jeg står tilbage med blød babyhud, når jeg aer mig selv på kinden. Bergamotte hjælper mod de fedtede områder i panden, mens myrra er alletiders mod de fine linjer og hele elasticiteten af huden.
Jeg har blandet 20 dråber af hver olie i en flaske og bruger så to dråber ved hver påføring - typisk efter et bad. Jeg giver det lige 2-3 minutter til at trække ind, hvorefter jeg afslutter med en fugtighedscreme. Olierne alene vil tørre din hud ud, så derfor skal du altid tilføje fugt. Fugtighedscremen vil også være med til at spæde olierne op en lille smule, hvorfor jeg sagtens tør at blande en citrusolie som bergamotte i min blanding. Alle citrusolier er nemlig fotosensitive, så du må normalt ikke udsætte din hud for kontakt med direkte sol eller UV-stråler 24 timer efter påføring af en citrusolie. Og husk så lige at vælge en fornuftig fugtighedscreme uden kemikalier, syntetiske dufte og parabener.
Andre gode olier til ansigtspleje er frankincense (lidt de samme egenskaber som myrra i forhold til hudpleje), geranium (meget alsidig ligesom lavendel), citron og appelsin (fedtet og aldrende hud) samt tea tree og purification til problemhud. Generelt kan man sige, at alle olier udvundet af citrusfrugter og blomster er gode for huden. Via dette LINK kan du se, hvad de enkelte olier er godt for.
Lad mig endelig høre hvad din favoritblanding er?
Under kategorien "Favoritolier" vil jeg fra tid til anden komme med en præsentation af mine favoritolier, som jeg bruger stort set hver dag. Vi starter med grapeolien, som lige siden starten af mit olieeventyr i 2014 har været en fast følgesvend, der hver eneste måned har stået på indkøbslisten. Det er der flere årsager til, men mest af alt er det for at rense ud i kroppen, blive strammet lidt op og lægge en dæmper på de alt for mange søde tænder i min mund.
Olien er kendt for at hjælpe med at rense leveren og kan have en positiv indvirkning på fedtoptaget og derfor en god ven ved udrensning af kroppen. Jeg vil ikke sige, at jeg kan mærke fedtet forsvinde fra min krop, men jeg føler faktisk at fedtet ikke klæber sig på samme måde til min krop, når jeg bruger olien. Tværtimod mærker jeg en opstrammende effekt af huden, og det siger jeg bestemt ikke nej til. Det skyldes til dels, at grape ligesom alle de andre citrusolier er gode for cirkulationen, så smør et par dråber ind på det ønskede område for at opnå en finere og mere ensartet hud.
Ved inhalering af olien eller ved at slikke en dråbe af din håndryg for en frisk mund kan det samtidigt give en følelse af mæthed og derfor oplagt at bruge i forbindelse med et vægttabsprogram. Inhalering af olien har samtidigt en energisk og opløftende effekt, og med olien i hænderne kan du rense din aura og dermed give slip på forvirring og tankemylder. På den måde bliver du i stand til at høre din indre stemme og din intuition styrkes.
At dufte til olien kan samtidigt bekæmpe uønskede lugte fra blandt andet rådden mad, indelukkede huse/værelser eller gylle fra markerne. Så hav altid en flaske ved hånden, så du kan slippe for kvalmende dufte, der sidder fast i næsen. Det er det aktive stof D-limonene, der med sin karakteristiske duft af citrusfrugt er med til at bekæmpe disse lugte. Ellers er D-limonene fuld af antioxidanter, og det er faktisk grapefrugten som har det højeste antal procent af dette aktive stof på hele 88-95%. Citron har for eksempel kun en andel på 68%.
Fælles for citrusfrugterne er det faktum, at du skal være varsom med at påføre olien på dele af kroppen, som bliver eksponeret for direkte sollys eller UV-stråler i de næste 24 timer. Alle citrusfrugter er fotosensitive og kan give pigmentforandringer i huden, hvis "karantænen" ikke overholdes. Skulle uheldet alligevel være ude, kan du glæde dig over, at pigmentforandringerne ikke er permanente, men der kan gå op til tre måneder, før de forsvinder. Folk der tager blodtryksmedicin bliver gerne rådet af deres læge til at undgå grapefrugter, og det vil i sådanne tilfælde også gælde denne olie. De bør bruge citron eller mandarin i stedet.
Alle andre kan heldigvis nyde godt af den søde, friske duft fra denne vidunderlige olie, men ligesom alle de andre olier fra Young Living er der jo tale om meget mere end blot en dejlig duft. Så nyd effekten lige fra styrkelse af immunsystemet til en let opstramning af huden og sørg for at holde godt fast i din flaske, for ellers tømmer andre flasken for dig - sådan er det i hvert fald hjemme hos os!
Der vil komme mange forskellige historier og indlæg på denne blog - dog vil der komme lidt faste temaer fra tid til en anden. Et af disse temaer er "Ti Tip på en Tirsdag", hvor jeg vil komme med 10 gode råd inden for et specifikt emne eller måske en olie. Skriv gerne en kommentar nedenunder, hvis du ønsker at jeg tager fat i noget bestemt.
Denne gang er mine 10 råd samlet i en kort video, hvor jeg kommer med hurtige fif til at få en god start med olierne.
Gennem årerne har jeg prøvet en del forskellige proteinbars og måltidserstatningsbars. Nuvel, flere af dem smager ganske fortrinligt, omend de alle har en tendens til at have en mystisk konsistens. På samme tid er jeg også ganske udmærket klar over, at banansmagen ikke kommer fra en most banan - og jo mere det smager som en Mars bar, jo tættere er jeg sgi nok også på en Mars rent ernæringsmæssigt.
Heldigvis behøver jeg ikke længere kaste mig ud i disse bars fyldt med e-numre og mystiske ingredienser, hvis navne aldrig nogensinde har været en del af mit ordforråd. Min nye ven er en lækker Slique Bar fra Young Living.
Jeg skal straks huske at sige, at vi ikke taler om en decideret proteinbar. Omvendt er det også tit ren overkill at proppe sig med proteinbars, for 99% af befolkningen får rent faktisk dækket deres proteinbehov gennem deres kost - også selvom de er i fitnesscentret 3 eller 4 gange om ugen. Hvis du trænger til noget efter træning, så er en grovbolle med magert pålæg faktisk bedre for din restituering.
Anyway, så indeholder denne Slique Bar mandler, pistacienødder, dadler, kokos, kakaonibs, gojibær, kirsebær, ananaskirsebær, quinoa, hørfrø, honning og olien fra vanilje, appelsin og kanel. Der er også inulin i baren, som stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet for at gavne vores almene sundhedstilstand såvel som at stabilisere dit blodsukker. En af de ting som jeg rigtig godt kan lide ved denne bar er det faktum, at du kan se alle ingredienserne. De er ikke blendet til ukendelighed og presset sammen og belagt med chokolade. Baren smager også rigtig godt, men vil naturligvis ikke være favoritten til folk med nøddeallergi eller smagsløg der ikke er til nødder.
Jeg snupper baren som en snack på vejen eller om eftermiddagen, hvor min krop prøver at fortælle mig, at jeg skal forbi en bland-selv-slik butik. På denne måde får jeg stillet min lille sult og hungren efter søde sager, og så må vi ikke glemme de proteiner og fibrer, jeg tilmed indtager. Der er også en god portion sundt fedt i baren primært fra nødderne, så for mig er det et komplet mellemmåltid, der oven i købet føles lidt usund og dermed automatisk fremstår som en kæmpe nydelse...
I øvrigt har Young Living en hel serie med Slique. Serien skal ikke ses som et vægttabsprogram, men som en god støtte i forbindelse med en livsstilsændring eller hvis du har udfordringer med din trang til søde sager. I serien finder du også en olieblanding og en the rig på antioxidanter (kan klart anbefales). I USA har de et hav af andre produkter i serien, som dog ikke har fundet sin vej til Europa endnu.
Side 34 ud af 35