ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

Jeg er ikke altid lige god til at lave tingene helt fra bunden, når der nu findes udmærket færdigvarer - det kan blandt andet være en god bodylotion. På sin vis er det tosset, for denne creme er ualmindelig nem at lave og er perfekt til dig med ekstremt tør hud. Er din hud knap så tør, kan du altid vælge nogle andre olier.

Du skal bruge 1,5 dl. uraffineret (koldpresset jomfru) kokosolie, som du pisker op med din håndmikser. Bemærk at det ikke må være alt for varmt, da olien bliver flydende ved 24 grader. Omvendt skal den heller ikke være på køl, da olien her vil være fuldstændig solid. I din pisket kokosolie kommer du fem dråber olie af både patchouli, romerkamille, lavendel og tea tree - altså 20 dråber i alt. Opbevar din creme i en lukket beholder på et tørt og køligt sted. Påfør cremen både morgen og aften på kroppens tørre steder. 

Det er da for nemt, og det er netop denne enkelthed og effektivitet ved olierne som er så fantastisk i en travl hverdag. 

kokosolie


Desværre var det sådan, at Young Livings grundlægger og verdens førende specialist inden for æteriske olier, Gary D. Young, døde i søndags. Det er et kæmpe tab for olieverden og sågar selveste moder jord. Jeg havde den fornøjelse at møde Gary i Berlin tilbage i 2015, og det var virkelig et fantastisk bekendtskab. Jeg er lidt skeptisk af sind og falder ikke på halen over hvad som helst, men han var simpelthen så inderlig, dedikeret og hjælpsom. Ikke at jeg har mødt mange grundlæggere og direktører i multinationale selskaber, men han var tilgængelig for alle og så alle. Så fra det møde var jeg om muligt endnu mere overbevidst om alt det rigtige ved Young Living. 

Derfor er det naturligvis også en skam, at vi nu måtte tage afsked med Gary efter flere års sygdom. En sygdom som han ironisk nok pådrog sig under en af sine mange rejser rundt omkring på jorden for at finde nye planter og muligheder. Et simpelt insektstik som desværre ikke blev opdaget i tide gjorde at Gary efter flere års kamp frem og tilbage måtte tage herfra. Han efterlader sig sin kone Mary, som i et par år nu har været direktør for Young Living. Sammen har de to drenge, som dog er for unge endnu til at spille en væsentlig rolle i Young Living. Jared Turner blev tidligere i år indsat som præsident for Young Living og vil sammen med Mary og en masse andre ledere styre Young Living fremad. Derudover er der alle os - os der hver dag bliver beriget ved at bruge og dele produkterne fra Young Living. Vi spiller bestemt også en stor rolle i at føre Garys ånd videre. 

I den anledning vil jeg invitere dig med til en global begivenhed som finder sted på fredag den 18. maj 2018. Det er dagen for Garys begravelse, og hvor alle inviteres til at hylde Gary ved at plante et hvilket som helst frø, hvorend du befinder dig. Jeg synes, det er en smuk måde at hylde både Gary og naturen på. 

Tak til Gary for alt hvad han har udrettet. Tak for alt den hjælp som han har været med til at give mig.

plante


gaffa tape greyLavendel bliver nogle gange kaldt for oliernes svar på en schweizisk armekniv, da den kan bruges som en førstehjælper til et utal af udfordringer. Naturligvis kan lavendelolie ikke save en pind over eller åbne din rødvin, men olien er en perfekt hjælper til små sår og rifter, småbrændt hud efter kontakt med varmt vand eller uv-stråler, stoppe kløen efter insektbid eller kontakt med brændenælder eller tidsler og som et grundlæggende middel til at berolige både krop og sind i stressede situationer - nå ja, og glem ikke alt det gode den gør i din hudpleje. 

Så hvis lavendel er en schweizisk armekniv, så er citron til gengæld oliernes svar på gaffatape. Brug citronolie til at fjerne olie eller fedtpletter og ikke mindst uønsket klister på gamle marmeladeglas eller en nykøbt vare med en prisseddel der bare ikke vil gå af - start med en dråbe og se hvordan selv den mest genstridige klister lige så let ruller af. Brug også citronolien til at løsne rustne skruer som ellers ikke vil rykke sig en tomme. I den kommende tid vil insekter ufrivilligt klistre sig til din forrude i bilen, og de har det med at sætte sig fast. Her kan du også komme en dråbe olie på de mest ihærdige insekter. Sammen med tea tree olien kan du også bruge citron til at rense dine kromfælge på bilen. Foruden disse praktiske anvendelsesmuligheder som i øvrigt også tæller daglig rengøring i hjemmet, så giver citronolie dig klarhed i sindet og et ekstra skud energi. Olien har også en udrensende effekt på kroppen og vores organer og pifter enhver tår vand eller tør hvidvin op. 

Der findes nogle få olier, som primært har ét formål, men langt de fleste kan anvendes til et hav af forskellige ting. Det er simpelthen bare med at prøve sig frem og stole på sin mavefornemmelse, hvilken olie man skal gribe ud efter i en givende situation. 


ValorDet er et stykke tid siden, at jeg har haft fat i min serie omkring favoritolier. Derfor vil jeg i dag fortælle om en af mine favoritter kaldet Valor. Den har været udsolgt i næsten tre år, så derfor har jeg ikke fortalt alt for meget om den - det er nemlig mega træls at føle behov eller blive afhængig af en olie, som du ikke kan få fat på. Nu er Valor så tilbage for fuld skrue som en roll-on, så nu vil jeg rigtig lovprise den. I den tid hvor Valor var udsolgt, blev der skabt en Valor II, som havde stort set de samme egenskaber, men for mig var duften helt forkert i forhold til den originale. Det er naturligvis en smagssmag, og begge olier kan fint anvendes på samme måde, men Valor er nu engang det originale produkt.

Hvad enten du ønsker mere balance på det spirituelle plan, i din fysiske krop, til dine tanker eller følelser er Valor mit bedste bud. Ved at komme lidt olie på dine skuldre eller under dine fødder balancerer Valor alle former for energi i din krop. Olien har en meget beroligende virkning alt imens den indgyder mod, så du er klar til at tackle dagens eller livets udfordringer. Når vi føler os klar til at komme videre i livet, så bliver det også nemmere for os at smide noget af den tunge bagage fyldt med dårlige tanker og opfattelser, som vi har båret rundt på. Valor giver os modet og selvværdet tilbage, så vi kan overkomme alle de ting som holder os nede. 

Jeg har altid været vild med Stress Away til at fjerne de små irritationer i hverdagen, som fik mit blodtryk i vejret. Det samme gælder faktisk for Valor - den gør arbejdet lige så godt på det område, men arbejder samtidigt på et endnu højere og dybere plan end Stress Away. Nogle gange har vi ubalancer i kroppen, som vi ikke engang selv er bevidste om, men det afholder ikke Valor fra at finde frem til disse ubalancer og få dem på rette vej igen. Udover at berolige mine irritationer er det også hele min krop som bliver afslappet ved brug af denne olie, så Valor kan sagtens bruges ved sengetid - særligt fordi den også beroligerer vores tanker, så vi ikke ligger søvnløse hele natten på grund af tankemylder. 

Rent fysisk går olien ind og balancerer hele kroppen, så olien kan med fordel smøres på rygsøjlen ved pludselige rygsmerter. Nogle har sågar fundet hjælp i denne olie ved kæbesmerter og spjæt i benene, netop fordi frekvensen i denne olie er den samme som vores krop. Det er grunden til, at olien balancerer os så godt, fordi den svinger identisk med en sund krop. Heri skal også findes grunden til at Valor altid bliver brugt som den første olie i både Raindrop Technique og den følelsesmæssige afbalancering. Man starter således op med en såkaldt Valor Balance, hvor du smører tre dråber olie under hver fod, hvorefter du tager din højre hånd på modtagerens højre fodsål og ligeledes venstre til venstre. Så holder du hænderne under din modtagers fodsåler, indtil du mærker energien mellem dine hænder og modtagerens fødder - det kan tage mellem 1-10 minutter alt afhængig af din modtagers ubalancer i kroppen. Valor Balance kan sagtens stå alene som et quick fix, hvis du har travlt eller ikke kender til de andre behandlinger. Du kan også lave en Valor Balance på dig selv, hvor du enten kommer olien på dine skuldre eller under fodsålerne. 

I denne olie finder du sortgran, frankincense, blåmarokkansk kamille, geranium og kamfertræ. Alle fem olier er valgt ud fra deres egenskaber til at balancere, inspirere og opløfte. Så hiv din Valor frem hvis har brug for balance og jordforbindelse, et positivt skud energi til dine tanker og følelser, en stærkere fysisk krop og motivation til at komme videre i livet. 


Thieves fizzies

Vi har vist alle et par gøremål i huset, som vi bare hader lidt mere end andre. De fleste af os klapper næppe i hænderne af fryd, når vi skal i gang med at skure toilettet, men heldigvis findes der en nem og kemikaliefri måde at gøre det lidt nemmere. Så i dag skal vi lave vores egne toiletbomber til at få bugt med snavset i vores toiletkummer. 

Du skal bruge følgende ingredienser:

180 gram natron
150 gram citronsyre i pulverform
65 gram majsstivelse
4 tsk. vand
3 tsk. V-6 olie eller anden vegetabilsk olie
40 dråber æterisk olie - for eksempel Thieves, Citrus Fresh eller Purification.
Isterning eller chokolade form til at støbe

Kom først dine tørre ingrendienser i en stor skål og bland det godt sammen. 
I en anden skål blander du først din vegetabilske olie sammen med din æteriske olie, hvorefter du også pisker vandet forsigtigt i.
Kom dine flydende ingredienser i skålen med dine tørre ingredienser og pisk løs, indtil de er godt blandet sammen til en ensartet masse.
Fyld blandingen i din form og lad det tørre natten over ved stuetemperatur. Pop dem ud og opbevar dem i en glaskrukke.

Ved behov kan du nu komme en bombe i dit toilet for at friske op og rense kummen. Lad den bruse og opløse sig selv over en 20-30 minutter, inden du skyller ud og eventuelt bruger din toiletbørste for ekstra rens. 

Du kan sagtens bruge disse bomber i en flaske, hvis den ellers er svær at rense. Kom også gerne en bombe i opvaskebaljen sammen med tallerkner eller bestik for at give dem en ekstra grundig rengøring. Mulighederne er mange, men for mig vil det primært være til toilettet. Glem ikke mit tidligere indlæg med nemme renseklude med Thieves, så hele dit toilet kan blive fint og rent i løbet af ingen tid.