LongevityDer findes mange modeord såsom glutenfri, superfoods, multigrain, GMO-fri og antioxidanter - og her taler vi bare om sundhedsrelaterede modeord. Alle brancher og generationer har deres egne modeord eller buzz words som de også bliver kaldt som et våben til at indfange os forbrugere med fancy ord, som vi knap nok ved hvad betyder. Flokdyr som vi er, så må vi hellere sørge for at få fat på disse ting af to årsager: Det lyder sundt og ganske uundværligt, og så har vi nok allesammen en grad af FOMO i os - du ved, Fear Of Missing Out. 

Nu er det ikke sådan, at modeord er et frygteligt onde i sig selv, men jeg vil anbefale alle at undersøge tingene, inden man hopper på den næste dille. Det gælder også for olierne fra Young Living - jeg fortæller gladeligt folk om oliernes fortræffeligheder, men i sidste ende må vedkommende selv vurdere, om det er et perfekt match for dem. Måske er antioxidanter lidt på retur som et modeord, men tænk over hvor mange gange du har hørt det ord og fået ørene blæst fulde om at du skal have en masse antioxidanter. Rådet er sådan set godt, for vi har behov for antioxidanter, men har du nogensinde ladet dig selv blive fanget i fælden og pludselig begynde at spejde efter antioxidanter uden at vide hvad det nu helt præcist skulle hjælpe med udover noget med frie radikaler? I så fald er du ikke den eneste.

Lad os derfor tage en hurtig gennemgang af antioxidanter, og hvorfor vi bør indtage dem. Mennesker kan ikke leve uden ilt, men den selvsamme ilt er med til at svække levende væv, som vores krop jo er. Ilt får dermed vores hud og organer til at oxidere eller ruste om man vil - i daglig tale kalder vi det indenfor hudpleje for rynker og løs hud. Denne normale iltningsproces skaber de frie radikaler som er et biprodukt af vores cellers stofskifte. Det er altså de frie radikaler som fremskynder hudens aldringsproces og samtidig nedbryder kroppens andre molekyler. Antioxidanter er med til at beskytte vores celler ved at nedbryde de frie radikaler, så de ikke gør skade på vores krop. Den gode nyhed er, at enzymsystemer i vores krop helt af sig selv danner antioxidanter. Den dårlige nyhed er til gengæld, at kroppen ikke danner nok. Så hvor skal vi så få resten af vores antioxidanter fra?

Mange vil nævne blåbær, spinat og gulerødder som gode kilder til antioxidanter. Jeg vil tillade mig at bringe Ningxia gojibær på banen sammen med kryddernellikeolie eller fremfor alt olien kaldet Longevity. Der findes en enhed kaldet ORAC til at måle antallet af antioxidanter i et givent produkt. I henholdsvis blåbær, spinat og gulerødder finder du 2.400, 1.400 og 210 ORAC pr. 100 gram. Hvis vi i stedet kigger på Ningxia gojibær, kryddernellikeolie og Longevity hedder værdien 30.300, 1.078.700 og 1.500.000 ORAC pr. 100 gram. Så du skal spise ret mange blåbær for at nå den samme værdi som i Longevity - helt præcist er det 62,5 kg. blåbær eller hvad med 714 kg. gulerødder? Okay, du skal naturligvis ikke have 100 gram Longevity på en gang, mens man hurtigt kan spise 300 gram gulerødder, så det kan ikke sammenlignes fuldstændigt. Det ændrer dog ikke ved, at du ved hjælp af æteriske olier kan få tilført rigtig mange antioxidanter til din krop på en nem måde. Selv bruger jeg Longevity i en kapsel sammen med et par andre olier som et dagligt kosttilskud. Du kan faktisk også købe færdigblandede kapsler, hvis du vil have det ekstra nemt - værdien er dog mindre i de færdigblandede kapsler da du også finder kokosolie og vitamin E i denne kapsel.

I Longevity finder du fire forskellige olier - timian, appelsin, kryddernellike og frankincense. Tilsammen gør disse olier Longevity til den stærkeste antioxidant kendt blandt fødevarer og olier. Alle disse antioxidanter er med til at give dig en mere ungdommelig hud og en sund krop. Olierne i denne blanding er også kendt for at styrke dit immunsystem og rense ud i kroppen. Du kan også godt bruge olien i din diffuser for at skabe en krydret og opløftende stemning - specielt hvis du føler dig lidt blokeret og har brug for hjælp til at smide de negative følelser. Dog vil jeg betegne denne olie som en fysisk olie til kroppen og ikke så meget til vores følelser - der findes meget bedre olier til dette formål. 

Det er en lettere skrap olie, så jeg ville ikke personligt drikke den i et glas vand, men netop komme den i en kapsel. Du kan også sagtens komme 2-4 dråber under dine fødder, hvis det passer dig bedre. Uanset hvad du gør, skal du nok høste frugterne af de mange antioxidanter, som altså er mere end blot et modeord!

You have no rights to post comments