Lad mig først lige slå fast at der naturligvis er tale om en lille, fin dametaske. LBrianté vil slet ikke passe ind i min store, maskuline herretaske eller på mine læber for den sags skyld...

Første gang jeg så dette multiprodukt var til den store Europa konference i Berlin i efteråret 2015. Det var søde Lilja fra Island, der fremtryllede denne lipgloss/parfume og interessen var stor fra de kvindelige gæster ved bordet. Det er således et kombiprodukt, hvor du i den ene ende har en lækker lipgloss og i den anden ende en "parfume", som naturligvis kun består af 100% rene olier. Størrelsen er vel omkring en mascara af den lidt større slags, men meget fylder den i hvert fald ikke.

Lbriante

Der findes tre forskellige varianter med hver sin farve og duft. De kan kombineres på kryds og tværs, så hvis du har alle tre varianter, kan du jo skræddersy din egen favorit i ni forskellige versioner. Farven er enten neutral, pink eller rød. Duften er enten en sommer, vinter eller kærlighedsduft. Alle dufte er specielfremstillet til LBrianté, så du kan ikke købe olien som en selvstændig olie. Jeg har kun duftet til vinterduften, og den er blød og lækker og bestemt ikke en duft kun til vinter.

Jeg har egentligt gerne ville dele dette produkt med jer noget tidligere, men jeg skulle lige forbi Mors Dag... min mor læser nemlig også med her, og hun skulle jo gerne blive overrasket, da jeg overrakte hende denne gave. Glad blev hun også, men ikke superoverrasket. Hun havde nemlig allerede set på produktet og havde skrevet det ned på en ønskeseddel til fremtidige køb, så det var en god gave.

Ligesom alle de andre kosmetik og plejeprodukter fra Young Living, så indeholder denne lipgloss ingen skadelige eller syntetiske stoffer, så du kan roligt lade din datter prøve den uden at bekymre dig om hormonforstyrrende stoffer. Der er faktisk puttet en smule spearmint olie i lipglossen, så du mærker en sød og forfriskende fornemmelse, når du putter den på læberne.

Er det ikke lige en lipgloss, du er ude efter i dagligdagen, så kan du jo også prøve en af læbepomaderne. Den findes i tre varianter: Lavendel, Kanel/Mint og Grape. Jeg synes helt klart bedst om lavendel, og den bruger jeg fast hver morgen og aften efter tandbørstning. 

Kommentarer  

#1 Lene 25-05-2016 22:27
Min Mors dags gave...I Love It

You have no rights to post comments