Gennem årerne har jeg prøvet en del forskellige proteinbars og måltidserstatningsbars. Nuvel, flere af dem smager ganske fortrinligt, omend de alle har en tendens til at have en mystisk konsistens. På samme tid er jeg også ganske udmærket klar over, at banansmagen ikke kommer fra en most banan - og jo mere det smager som en Mars bar, jo tættere er jeg sgi nok også på en Mars rent ernæringsmæssigt.

Heldigvis behøver jeg ikke længere kaste mig ud i disse bars fyldt med e-numre og mystiske ingredienser, hvis navne aldrig nogensinde har været en del af mit ordforråd. Min nye ven er en lækker Slique Bar fra Young Living.

Jeg skal straks huske at sige, at vi ikke taler om en decideret proteinbar. Omvendt er det også tit ren overkill at proppe sig med proteinbars, for 99% af befolkningen får rent faktisk dækket deres proteinbehov gennem deres kost - også selvom de er i fitnesscentret 3 eller 4 gange om ugen. Hvis du trænger til noget efter træning, så er en grovbolle med magert pålæg faktisk bedre for din restituering.

Sliquebar

Anyway, så indeholder denne Slique Bar mandler, pistacienødder, dadler, kokos, kakaonibs, gojibær, kirsebær, ananaskirsebær, quinoa, hørfrø, honning og olien fra vanilje, appelsin og kanel. Der er også inulin i baren, som stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet for at gavne vores almene sundhedstilstand såvel som at stabilisere dit blodsukker. En af de ting som jeg rigtig godt kan lide ved denne bar er det faktum, at du kan se alle ingredienserne. De er ikke blendet til ukendelighed og presset sammen og belagt med chokolade. Baren smager også rigtig godt, men vil naturligvis ikke være favoritten til folk med nøddeallergi eller smagsløg der ikke er til nødder.

Jeg snupper baren som en snack på vejen eller om eftermiddagen, hvor min krop prøver at fortælle mig, at jeg skal forbi en bland-selv-slik butik. På denne måde får jeg stillet min lille sult og hungren efter søde sager, og så må vi ikke glemme de proteiner og fibrer, jeg tilmed indtager. Der er også en god portion sundt fedt i baren primært fra nødderne, så for mig er det et komplet mellemmåltid, der oven i købet føles lidt usund og dermed automatisk fremstår som en kæmpe nydelse...

I øvrigt har Young Living en hel serie med Slique. Serien skal ikke ses som et vægttabsprogram, men som en god støtte i forbindelse med en livsstilsændring eller hvis du har udfordringer med din trang til søde sager. I serien finder du også en olieblanding og en the rig på antioxidanter (kan klart anbefales). I USA har de et hav af andre produkter i serien, som dog ikke har fundet sin vej til Europa endnu.

You have no rights to post comments