ProfilbilledeJeg hedder Jimmi og er personen bag denne blog. Lad dig inspirere af mine ideer og skab dig en mere kemikaliefri hverdag fyldt med sundhed, velvære og støtte til livets mange udfordringer. Naturen er så fantastisk, så hvorfor ikke invitere den indenfor i form af de naturlige olier?

Ja, jeg vil tale en del om produkterne fra Young Living, for det er nu en gang min passion. Det er også disse fantastiske produkter, jeg selv bruger hver dag og derfor er bedst kvalificeret til at tale om.

Velkommen til og engager dig endelig ved at kommentere mine indlæg.

 

RutavalaDer er intet som en god nats søvn, hvor du starter med at falde i søvn hurtigt, men roligt. Så sover du bare natten igennem uden forstyrrelser og vågner af dig selv næste morgen fuldt udhvilet. Det er da så fantastisk, når det sker, men det er bare for sjældent i min verden. Først og fremmest får jeg for lidt søvn og jeg pukler løs lige til det sidste, så jeg kan have svært ved at falde til ro. Som regel vågner jeg også et par gange i løbet af natten, men falder dog altid i søvn igen. Sådan foregår det heldigvis ikke mere, når jeg bruger RutaVaLa før sengetid. Det er en blandingsolie bestående af rude, baldrian og lavendel og er skabt til at fremskynde en dyb følelse af afslappethed både af kropen og sindet. 

Jeg fordeler en dråbe på mine tindinger og bag ørerne, inden jeg giver mig til at sove. Har du brug for et ekstra skud, kan du smøre nogle dråber under dine fødder og eventuelt lige komme lidt under næsen. Olien er også med til at balancere energien i kroppen og fjerne urolige tanker, som ellers kan forstyrre vores nattesøvn. Duften er lidt speciel, men jeg kan faktisk godt lide den. Rude har sådan en lidt bitter, lavendelduft som nok er mest genkendelig i duften. 

Olien købte jeg faktisk for at den indeholder baldrian. Jeg har længe gerne ville have fat i olien, men den har været udsolgt i de 2½ år, hvor jeg har brugt olierne fra Young Living. Lige nu kan jeg se, at den først forventes tilbage på lager i 2018, men det var så muligt at købe denne blanding, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Hvis du før har været glad for Valor, så tror jeg også at denne olie kunne være noget for dig. Da baldrian som sagt er lidt af en mangelvare, så kan hver person maksimalt købe en flaske per måned, så der skulle gerne være til alle. Jeg ville dog skynde mig at få fat på olien, hvis du finder den interessant, for det er altid til at sige, hvornår den er væk. 

Til slut skal jeg lige nævne, at olien ikke nødvendigvis behøver at blive brugt i forbindelse med søvn. Hvis du i løbet af dagen er fuldstændig oppe at køre og slet ikke kan finde ro, så kan du også sagtens bruge olien. Til dette formål kunne Grounding også være et godt bud.


carrier oil bottlesHvis du er en ivrig læser af min blog, har du helt sikkert hørt om ordet bæreolie før. Normalt skøjter jeg let henover ordet ved at forklare, at det er en vegetabilsk olie, du kan bruge til at spæde de æteriske olier op med, hvis de enten skal strække lidt længere eller måske er for skrappe til huden. I dag har jeg så tænkt mig at fortælle lidt mere om nogle af de bæreolier, du kan overveje at bruge. Jeg kan godt lide at gøre tingene simpelt, så derfor bruger jeg altid V-6 fra Young Living, som er en blanding af syv forskellige bæreolier, så jeg får lidt af det hele - og nej, jeg ved ikke hvorfor produktet bliver kaldt V-6, når der er anvendt syv olier.

En bæreolie er en vegetabilsk olie som typisk er udvundet fra frøene eller kernen af blandt andet oliven, mandler, kokos og vindruer. Sørg for altid at vælge en koldpresset variant, så du er sikker på at der ikke har været anvendt kemiske substanser til at udvinde olien. I princippet kan du også sagtens bruge en rapsolie, men den er måske lige fedtet nok til at føles behagelig mod huden. En bæreolie er altid flydende, så du skal ikke bruge andre fedtstoffer såsom smør eller margarine. En bæreolie fordamper ikke på samme måde som en æterisk olie, hvilket gør bæreolien til en god ven som sørger for at holde lidt på de æteriske olier uden at ændre på de terapeutiske kvaliteter. Bæreolien er også med til at gøre den æteriske olie mindre skrap på din hud. En bæreolie er dog ikke bare en bæreolie - hver enkelt olie har sine egne kvalieteter i form af konsistens, aroma, holdbarhed og optagelsestid i huden. Du kan sagtens mikse flere bæreolier og skabe den helt rigtige olie til dit behov. Nedenfor kan du finde en kort beskrivelse af de mest populære bæreolier.

Vindruekerneolie har en let og tynd konsistens og er derfor god til massage. Den efterlader en let, skinnende film over huden som dog er meget fugtende. Olien har en relativ kort holdbarhed på omkring seks måneder og er god til at tone og udglatte huden - specielt normal og fedtet hud, hvorfor den er god til ansigtspleje og kropsblandinger i en roll-on flaske. Mange vindruekerneolier er udvundet ved hjælp af kemikalier, så kig nøje efter indforholdstegnelsen og sørg for at olien er koldpresset. 

Mandelolie har en svag, sødmeagtig nøddeduft og er en smule tykkere end vindruekerneolien. Trods det absorberes olien hurtigt af huden og efterlader den med blot et hint af en fedtet overflade. Olien er rig på E-vitaminer og derfor fantastisk i din hudpleje uanset om vi taler om normal, tør, irriteret, fedtet eller aldret hud. Den fugter rigtig godt og kan sagtens bruge som en god balsam til dit hår. Mandelolie kan med fordel bruges som en all-round bæreolie. 

Jojobaolie har også en let nøddeagtig aroma og er nok den bæreolie som nemmest absorberes af huden, da olien minder en del om kroppens naturlige olier. Den er især god til tør hud, babyer og sart hud og har en lang holdbarhed på mindst et år. 

Fraktioneret kokosolie er den kokosolie som altid er flydende ved stuetemperatur. Den dufter ikke rigtig af noget, har en lang holdbarhed, er ikke fedtet på huden og absorberes relativt nemt så huden efterlades fugtet og nærmest silkeblød - virker dog bedst på normal hud. Olien har et højt indhold af fedtsyrer.

Olivenolie er mest populær for at være nemt at få fat på og have ved hånden. Den har en meget tyk konsistens og efterlader dermed huden fedtet, hvilket dog kan være en fordel ved tør hud. Den har en forholdsvis stærk aroma og har en holdbarhed på cirka 6 måneder. Mange fravælger olivenolie som bæreolie på grund af den tykke konsistens og stærke aroma.

Udover de flydende bæreolier findes der også olier og smør i fast form, så jeg vil også kort komme ind på tre af disse. De faste hjælpere bliver dog mere brugt til at lave skønhedsprodukter såsom cremer, deodoranter eller læbepomader. 

Kokosolie er i fast form ved stuetemperatur, har den karakteriske kokosduft og er fuldstændig hvid. Den er meget fugtgivende, men efterlader også en fedtet overflade på din hud. På grund af de store molekyler i kokosolien kan den blokere din porer og dermed have svært ved at trænge ind. Den har dog en lang holdbarhed og bliver som regel brugt ved at smelte olien og blande den med andre ingredienser, inden den piskes op. 

Kakaosmør er også fast og nærmest umulig at arbejde med ved stuetemperatur. Så den skal gerne smeltes og blandes med andre bæreolier. Den har en meget lang holdbarhed og kan forlænge holdbarheden af dit slutprodukt hvis du mikser det med andre ingredienser. Derudover har den en fin effekt på din hud og elasticiteten og har en skøn, sød chokoladeduft.

Sheasmør har en nøddeagtig duft og er meget fugtgivende til både hud og hår, men efterlader dog en voksagtig følelse. Denne hinde er dog med til at holde på kroppens naturlige olier og giver dermed en let beskyttelse mod solen - vi taler dog kun en faktor 2. Den er også i fast form ved stuetemperatur og bruges primært til at lave dine egne cremer, læbepomader, hårbalsam eller sæbe. 

Jeg håber, at det gjorde dig lidt klogere på dine bæreolier? Der findes naturligvis flere, så du kan sagtens søge videre på emnet og finde frem til lige nøjagtig din favorit. Som sagt vælger jeg at bruge V-6, for så får jeg lidt af det hele og jeg skal ikke ud at købe en masse forskellige olier og selv blande sammen. 


Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så startede jeg primært ud med kun at bruge olierne fra Young Living. Nu nyder jeg glæderne fra mange af firmaets andre produkter, så jeg kan få en mere kemikaliefri hverdag hele vejen rundt. Det gør jeg blandt andet ved at bruge Thieves vaskemiddel og opvaskemiddel. Begge produkter er plantebaseret rengøringsmidler uden kemikalier og syntetiske stoffer. Det er Thieves olien, som virkelig renser tøjet og de snavsede tallerkner igennem, men du skal ikke frygte at alt dit tøj nu kommer til at dufte af nelliker og kanel. Begge produkter er tilsat både Jade Lemon og bergamotte, så du kan nyde en dejlig citrusduft. 

Thieves Laundry SoapTil at hjælpe med at vaske tøjet rent er der foruden de plantebaserede ingredienser og olierne også tilsat naturlige enzymer, så du er garanteret en ren vask hver gang. Jeg bruger det også til at vaske vores sportstøj herhjemme, og det bliver lige så fin og ren uden at sveden hænger i tøjet efterfølgende. Ligesom med olierne er dette vaskemiddel også meget koncentreret, så du skal kun bruge 1 spsk. opvaskemiddel til en hel vask, så dunken rækker til mange vaske. Alt efter hvor du kigger henne på nettet, så vil antallet af vaske stå som enten 64 eller 21, hvilket selvfølgelig er lidt forvirrende. Det er et spørgsmål om lovgivning fra myndighederne, hvor vi i Europa uanset vaskemidlet skal opgive 45 ml. pr. vask som anbefalet dosis. Heldigvis bestemmer du selv derhjemme, hvad du har lyst til, og personligt ser jeg ingen grund til at bruge mere end højst nødvendigt både for pengepungen og miljøets skyld.

SulfoOpvaskemidlet doserer du ganske enkelt efter behov. Du skal være opmærksom på, at det ikke skummer på samme måde som andre opvaskemidler, men det har ingen betydning for selve rengøringen. Det at andre mærker skummer så meget skyldes jo blot et tilsat syntetisk stof, som udelukkende har til opgave at skumme og intet andet - ja, end at skade miljøet og din krop. Du må ikke putte vaskemidlet i din opvaskemaskine, så det er kun til opvask i hånden. Sidste år kom der faktisk maskinvask på markedet, men indtil videre kan det kun købes i USA, men jeg glæder mig til det kommer her til Europa og dermed hjem til mig.

- og så kan jeg da lige slutte af med at slå endnu et slag for Thieves universal rengøringsmiddel. Super koncentreret, super effektivt og nærmest sundt at bruge c",)


Da jeg startede med at bruge Young Livings produkter, var det primært olierne der kom i min indkøbskurv. Mine favoritolier kommer også stadig i kurven, men ellers er det mere kosttilskud, rengøringsprodukter og personlige plejeprodukter som finder sin vej på ordresedlen. Jeg nyder tanken om at bruge produkter som ikke bare gør noget godt for min krop, men også har en god effekt på miljøet - eller i det mindste en bedre effekt end de gængse produkter. Det gælder blandt andet for Young Livings shampoo og balsam, som findes i forskellige varianter. Min favorit er lavendel og pebermynte, da den efterlader både mit hår og min hovedbund ren og fin. Jeg kan især godt lide den opløftende og let kildende effekt fra pebermynten, som min hovedbund virkelig elsker. 

For blot et par år siden gik jeg ikke videre op i, hvad jeg bød min krop. Selvfølgelig var jeg ikke en decideret fortaler for kemikalier, men omvendt brugte jeg heller ikke meget tid på at tænke over det. Nu hvor jeg kan se, hvor let det er at undgå unødvendige kemikalier i alt lige fra kropspleje til rengøring og madlavning, så nyder jeg naturens pleje og den effekt, som den har på mig. Personlige plejeprodukter er især kendt for at indeholde en masse unaturlige stoffer, og med det samme du påfører enten en creme eller shampoo på din krop, så vil det også trænge ind i dine celler. Så hvorfor ikke sørge for at bruge de bedste alternativer, når du ikke en gang skal gå på kompromis med effekten, følelsen eller kvaliteten?

Som sagt findes der forskellige varianter af både shampoo og balsam alt efter om du har behov for ekstra volume, har beskadiget hår eller blot mangler en god allround hjælper til dit hår. Hvis du fra tid til anden har behov for lidt ekstra hjælp, kan du bruge den hårkur, som jeg tidligere har skrevet om. 

Ih, jeg glæder mig allerede nu til at vaske hår næste gang.

haircare


HonningVi skal ikke længere tilbage end til november, før jeg første gang skrev lidt omkring lindring af hoste. Siden er jeg faldet over en lækker opskrift på en hostelindrende godbid som hele familien kan få glæde af, omend de helt små under 6 år skal holde lidt igen med pebermynteolien. Jeg elsker de simple måder at bruge olierne på, og her kan alle i hvert fald være med. Du skal bruge 1 teske, flydende honning og 3-4 olier.

Så fyld din teske med lidt honning og kom en dråbe citron+, appelsin+ og pebermynte+ i honningen og lad det hele glide langsomt ned gennem halsen. Citronolien kan hjælpe med at fortynde slim i halsen og have en styrkende effekt på dit immunforsvar. Appelsinolien får halsen til at slappe af og giver samtidig en dejlig smag. Pebermynteolien er god for dine luftveje og kan være med til at skabe en mere fri passage. Hvis du føler dig lidt uartig, kan du også komme en dråbe frankincense i blandingen for at give et ekstra boost til både dine luftveje og immunsystem. Frankincense er på nuværende tidspunkt ikke godkendt som fødevare i Europa på lige fod med plusolierne, så mærk efter med dig selv om du vil have denne dråbe med eller ej. 

Mit første blogindlæg kan jeg stadig stå inde for, så kombiner gerne disse to tips for den ultimative hjælp.